Paradichtma (Kopland en Komrij)
Wie kan zoiets bedenken
Zeitgeist Paradigmen.
K van Kopland, Rutger,
op pagina 912 van bundel drie
der Nederlandse Poezie,
'Onder de appelboom.'
In dezelfde bundel
op pagina 956
'De Dichter! ',
door Komrij zelf beschreven.
Wie kan zoiets bedenken
Zeitgeist Paradigmen.
poem by Madrason writer
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Related quotes
The Ides of March
Fear grandeurs, O soul.
And if you cannot overcome
your ambitions, pursue them with hesitation
and caution. And the more you advance,
the more inquisitive, careful you must be.
And when you reach your peak, Caesar at last;
when you assume the form of a famous man,
then above all beware when you go out in the street,
a conspicuous ruler with followers,
if by chance from the mob approaches
some Artemidorus, bringing a letter
and says hastily 'Read this immediately,
these are grave matters that concern you,'
do not fail to stop; do not fail to push aside
all those who salute and kneel
(you can see them later); let even the Senate
itself wait, and immediately recognise
the grave writings of Artemidorus.
Greek Original:
Μάρτι 945;ι Ειδοί
Τα 956;εγαλεία να φοβάσαι, ω ψυχή.
Και τες φιλοδοξί& #949;ς σου να υπερνική& #963;εις
αν δεν 956;πορείς, 956;ε δισταγ956;ό και προφυλάξ& #949;ις
να τες ακολουθε& #943;ς. Κι όσο ε956;προστά προβαίνε& #953;ς,
τόσο εξεταστι& #954;ή, προσεκτι& #954;ή να είσαι.
Κ_ 3; όταν θα φθάσεις στην ακ956;ή σου, Καίσαρ πια·
έτσι περιωνύ956;& #959;υ ανθρώπου σχή956;α όταν λάβεις,
τ 972;τε κυρίως πρόσεξε σαν βγεις στον δρό956;ον έξω,
εξου 963;ιαστής περίβλεπ& #964;ος 956;ε συνοδεία,
αν τύχει και πλησιάσε& #953; από τον όχλο
καν 41;νας Αρτε956;ίδω& #961;ος, που φέρνει γρά956;956;α,
κ 945;ι λέγει βιαστικά «Διάβασε α956;έσως τούτα,
εί 957;αι 956;εγάλα πράγ956;ατα που σ' ενδιαφέρ& #959;υν»,
956;η λείψεις να σταθείς· 956;η λείψεις τους διαφόρου& #962;
που χαιρετού& #957; και προσκυνο& #973;ν να τους παρα956;ερί& #963;εις
(του 62; βλέπεις πιο αργά· ας περι956;ένε& #953; ακό956;η
κ' η Σύγκλητο& #962; αυτή, κ' ευθύς να τα γνωρίσει& #962;
τα σοβαρά γραφό956;εν& #945; του Αρτε956;ιδώ& #961;ου.
poem by Constantine P. Cavafy
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Twin State
university of chicago summer basketball
university of chicago summer camp
university of cincinati baseball camp
university of cincinnati basketball camp
university of cincinnati football camp
university of cincinnati lacrosse camp
university of cincinnati soccer camp
university of cincinnati youth basketbal
university of cinncinati football camp
university of colorado basketball camp
university of colorado basketball camps
university of colorado cross country cam
university of colorado football camp
university of colorado soccer camp
university of colorado soccer camps
university of colorado sports camps
university of colorado summer camp
university of colorado summer camps
university of colorado team lacrosse cam
university of connecticut basketball cam
university of connecticut football camp
university of connecticut girls volleyba
university of connecticut soccer camp
university of connecticut volleyball sum
university of ct summer volleyball camp
university of dallas cross country camps
university of dayton and goalkeeper camp
university of dayton baseball camp
university of dayton basketball camp
university of dayton camps
university of dayton ohio atheletic camp
university of dayton socccer camp
university of dayton soccer camp
university of dayton summer soccer camp
university of dayton volleyball camp
university of delaware 4h camp
university of delaware 4h camp applicati
university of delaware baseball camp
university of delaware camps
university of delaware field hockey camp
university of delaware football camps
university of delaware girls lacrosse ca
university of delaware lacrosse camp
university of delaware soccer camp
university of delaware tiina martin camp
university of delaware volleyball camp
university of delaware youth camps
university of delware soccer camp
university of denver and lacrosse camp
university of denver swimming summer cam
[...] Read more
poem by Caasder Fronds
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Dot Leedle Boy
Ot's a leedle Gristmas story
Dot I told der leedle folks--
Und I vant you stop dot laughin'
Und grackin' funny jokes!--
So help me Peter-Moses!
Ot's no time for monkey-shine,
Ober I vast told you somedings
Of dot leedle boy of mine!
Ot vas von cold Vinter vedder,
Ven der snow vas all about--
Dot you have to chop der hatchet
Eef you got der sauerkraut!
Und der cheekens on der hind leg
Vas standin' in der shine
Der sun shmile out dot morning
On dot leedle boy of mine.
He vas yoost a leedle baby
Not bigger as a doll
Dot time I got acquaintet--
Ach! you ought to heard 'im squall!--
I grackys! dot's der moosic
Ot make me feel so fine
Ven first I vas been marriet--
Oh, dot leedle boy of mine!
He look yoost like his fader!--
So, ven der vimmen said,
'Vot a purty leedle baby!'
Katrina shake der head. . . .
I dink she must 'a' notice
Dot der baby vas a-gryin',
Und she cover up der blankets
Of dot leedle boy of mine.
Vel, ven he vas got bigger,
Dot he grawl und bump his nose,
Und make der table over,
Und molasses on his glothes--
Dot make 'im all der sveeter,--
So I say to my Katrine,
'Better you vas quit a-shpankin'
Dot leedle boy of mine!'
No more he vas older
As about a dozen months
He speak der English language
Und der German--bote at vonce!
Und he dringk his glass of lager
[...] Read more
poem by James Whitcomb Riley
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Not Too Bad
De cottage vas close py der garden gate,
It vas not mighdty hardt to find it,
A couple of gum-trees grew shoost in front,
Und a pig\shty grew shoost pehind it.
Dere vos milk-cows und sheep on der clover-flat
Und a creek vhere der vater ran,
Der misdress of all, vas der Vidder McCaul,
Und I vos her handy man.
Ach, shveet vas der ploom on der orchard-trees,
Und lofely der flowers in shpring;
But, der vidder's daughter. Yemima Ann,
She vas shveeter ash efferyting.
She valked on der ferry ground I lofed,
Und her eyes were so lofely prown,
Dat vheneffer I see dat she looked at me,
Vhy, I felt mineself top-side down.
I lofed mine life ash I lofed dat girl,
Und a vik from her tvinkling eye
Ash I helped her moundt on der old prown mare
Made me feel apout ten feet high.
Vhen she cantered home ash der sun vent down,
Und I lifted her oop to der ground,
Vhen I felt her yoomp, mine heardt vent boomp,
Und I felt apout twelfe feet round.
So I shpeaks to mineself,' I must hafe dat girl,
For mithout her I aint no use;'
So I tole her von day vhat a duck she vas,
Und she tell me I vas a coose.
Den a shearer coomed town from der Lachlan,
Pout ash tall ash a wool-shed toor,
Und he took her avay on a pullock-tray,
Und she neffer comes pack some more.
So I vent, vat you calls, ' clean off your shoomps,'
I crinds oop mine teeth und schvear;
I knocks mineself town mit a pag of shaff,
Und I picks mineself oop py mine hair.
I shvears I could hang and trown mineself,
Und fill mineself oop mit shot too;
Put, shoost vhen I run to get mine gun,
Der vidder, she tole me not to.
She said, ash she fried me some eggs for mine tea,
Und her tears shpluttered in der pan,
'Vas it not goot enough to her daughter lose,
Mithout losing her handy man?
Vas der fish not askh good vhat vas in der sea
[...] Read more
poem by Thomas E. Spencer
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

When they are roused
Try to guard them, poet
However few they are that can be held.
The visions of your eroticism.
Set them, half hidden, in your phrases.
Try to hold them, poet,
when they are roused in your mind
at night, or in the noon glare.
Original Greek:
Οταν διεγείρο& #957;ται
Προ` 3;πάθησε να τα φυλάξεις, ποιητή,
ό 963;ο κι αν είναι λίγα αυτά που στα956;ατιο& #973;νται.
Το 65; ερωτισ956;ο& #973; σου τα ορά956;ατα.
914;αλ'τα, 956;ισοκρυ956;& #941;να, 956;ες τες φράσεις σου.
Προσ 960;άθησε να τα κρατήσει& #962;, ποιητή,
ό 964;αν διεγείρο& #957;ται 956;ες το 956;υαλό σου
την νύχτα ή 956;ες την λά956;ψι του 956;εση956;ερι& #959;ύ.
poem by Constantine P. Cavafy
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!


Dykker-Klokken
Det var i Aaret — — ak! nu kan jeg Aaret ikke huske;
Men Maanen skinnede ret smukt paa Træer og paa Buske.
Vor Jord er intet Paradiis; som Praas tidt Lykken lyser;
Om Sommeren man har for hedt, om Vinteren man fryser.
At melde i en Elegie, hvor tidt vi her maae græde,
Det nytter jo til ingen Ting, kan ei en Christen glæde.
Det var i Aaret, som De veed, jeg ei kan rigtig huske,
Jeg gik om Aftenen en Tour imellem Krat og Buske;
Det hele Liv stod klart for mig, men jeg var ei fornøiet;
Dog muligt var det Nordens Vind, som fik mig Vand i Øiet.
En Tanke gik, en anden kom, og, for mig kort at fatte,
Tilsidst jeg paa en Kampesteen mig tæt ved Havet satte.
I Ilden er der lidt for hedt, paa Jord, som sagt, man fryser,
Og stige i en Luft-Ballon — — nei! nei! mit Hjerte gyser;
Dog muligt at paa Havets Bund i sikkre Dykker-Klokker
Sit Liv man paa Cothurner gaaer, og ei, som her, paa Sokker.
Saa tænkte jeg, og Reisen blev til næste Dag belavet,
(I Dykker-Klokker, som man veed, kan vandres gjennem Havet).
— Af klart Krystal var Klokken støbt, de Svende frem den trække,
Tilskuere paa Kysten stod, en lang, en broget Række;
Snart var det Hele bragt i Stand, jeg sad saa luunt derinde,
Nu gleed da Snoren, Tridsen peeb, jeg blev saa sær i Sinde, -
For Øiet var det sort, som Nat, og Luften pressed' saare,
Den trykkede som Hjertets Sorg, der lettes ei ved Taare. -
Det var, som Stormens Orgel slog — jeg kan det aldrig glemme!
Som naar i Ørknen en Orkan med Rovdyr blander Stemme.
— Men snart jeg blev til Tingen vant, og dette saae jeg gjerne;
Høit over mig var ravne-sort, det bruste i det Fjerne.
Der Solen stod saa rød og stor, men ei med mindste Straale,
Saa at man uden sværtet Glas „ihr' Hoheit" kunde taale.
Mig syntes Stjerne-Himlen hist i sin Studenter-Kjole
Lig Asken af et brændt Papir, hvor Smaa-Børn gaae af Skole.
— Rundt om mig klarede det op, jeg hørte Fiske bande,
Hver Gang de paa min Klokke løb og stødte deres Pande.
Men Skjæbnen, ak! det slemme Skarn, misundte mig min Glæde,
Og som en Sværd-Fisk var hun nu ved Klokkens Snoer tilstæde,
Og hurtigt gik det: „klip! klip! klip!" rask skar hun Snoren over;
Der sad jeg i min Klokke net, dybt under Havets Vover.
Først blev jeg hed, saa blev jeg kold, saa lidt af begge Dele,
Jeg trøsted' mig; Du kan kun døe, se det er her det Hele.
Men Klokken sank dog ei endnu, den drev paa Havets Strømme,
Jeg lukkede mit Øie til, og lod saa Klokken svømme.
Den foer, ret som med Extra-Post, vist sine tyve Mile,
„Und immer weiter, hop! hop! hop!" foruden Rast og Hvile.
Een Time gik, der gik vel tre, men Døden kom dog ikke,
Saa blev jeg af den Venten kjed, og aabned mine Blikke.
Ak Herreje! ak Herreje! Hvad saae jeg dog paa Bunden!
Den første halve Time jeg som slagen var paa Munden. -
Dybt under mig var Bjerg og Dal med Skove samt med Byer,
Jeg Damer saae spadsere der med store Paraplyer. -
[...] Read more
poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!


Manden fra Paradiis
Der var engang en Enke -
Dog nei! jeg maa mig først betænke;
Hun havde været det, men var nu gift paany,
Med Een fra Thy;
(Det maae vi ikke glemme).
— En Aftenstund, da Manden ei var hjemme,
Sad hun med Haanden under Kind,
Selv Theemaskinen var en Smule sovet ind,
(Den ellers sang en Tone, reen og klar,
Og førte tidt ved Bordet den bedste Passiar).
Fra Jordens Taageland,
Fløi Tankerne til hendes første Mand;
Hun kunde ei den søde Sjæl forglemme,
Og ak! den anden var jo ikke hjemme,
— „Du har det godt!" udbrød hun, „fri for Nød
Du sidder i det abrahamske Skjød,
Og seer til os, der i den snevre Stue
Maa plages slemt af Hoste og af Snue!"
Hun taug og faldt igjen i Tanker,
Da hører hun, hvor det paa Døren banker;
Hun skotter hen til Krogen;
„Uh! er der Nogen?"
(Thi hun var bange for — ja det var hele Tingen -
At see en Aand i den, der havde før slet ingen).
Nu banker det igjen, og saa gaaer Døren op — -
Men det er ingen Aand, nei Een med Kjød og Krop!
Det er en Haandværkssvend, der nu har sprængt sit Buur,
Og gaaer fra By til By og seer paa Guds Natur;
Han gjør Visitter kun, for ei at smægte,
Sligt kalder man: at fægte.
Han var, det saae hun nok, en sælle Een,
Der gik i dette Liv paa sine egne Been;
Og som han sagde det, der noget laae i Tonen,
Der rørte Konen.
Hun spurgte ham, hvorfra han kom, hvorhen han gik;
Og Svaret, som hun fik,
Det var: han drog paa Bursche-Viis,
Nu gjennem Tydskland til Paris. -
Da blev hun i sit Hjerte glad,
Hun dækked' op med Øl og Mad,
Og sagde: „Sæt sig dog, og spiis!
Hvad, reiser han til Paradiis?
O, Herre Gud! i dette Land
Der har jeg jo min første Mand;
Hils ham fra mig og fra vor Datter,
Og hils ham ogsaa lidt fra Fatter!"
[...] Read more
poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Afrikaans: Sterregordels, Stilsonjare, Tydsbroekspypdinge, Haarsliert
Sterregordels
Cosmology in Afrikaans is an ode to joy, the
terms form sing-song strings with delightful
sounds “ewigbewegende elektron”
continuously spinning electron
“elektron in die hart van die atoomkorrel”
electron in the centre of the atom particle
- what a song!
“Triljoene Melkwegstelsels waaromheen ons
Melkweg elke tweehonderdmiljoenjaar
wentel – ‘n mallemeule van sterregordels…”
“Dobberende patrone, mesone en elektrone,
'n konfigurasie van konvekse novae”…
- these terms are singing to me!
A merry-go-round of star systems
Quotes from Adriaan Snyman “Die Messias Kode” (The Messiah Code) pp.9,10
Bombardement Van Frekwensies (English Explanation)
Waarmee sal ek hierdie leë oomblikke,
ankerloos, betekenisloos; aan die ewigheid
vasmaak - die gevoelsruimte in my hart
Is leeg, alle gevoel en denke het gesamentlik
in die donker duisternis van my brein ingeval
‘n laserbrein wat die hologramwêreld
Self moet konsituteer uit ‘n bombardement
van betekenislose frekwensies – maar
vandag is die ligstraalfokus uit
My pendulumgedagtes swaai ongefokus rond
die opgerolde, ingevoude ses-en-twintig of
meer dimensies van die virtuele werklikheid
Wil nie vir my oopgaan nie…
All thought and feeling fell into the black hole in my brain and the twenty-six or more rolled-up frequencies of reality does not want to open for me today…
Geloof In Liefde - Faith In Love
[...] Read more
poem by Margaret Alice
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Die Schwalbenhode
1.
weh unser guter kaspar ist tot
wer trägt nun die brennende fahne im zopf wer dreht die
kaffeemühle
wer lockt das idyllische reh
auf dem meer verwirrte er die schiffe mit dem wörtchen
parapluie und die winde nannte er bienenvater
weh weh weh unser guter kaspar ist tot heiliger bimbam
kaspar ist tot
die heufische klappern in den glocken wenn man seinen vornamen
ausspricht darum seufze ich weiter kaspar
kaspar kaspar
warum bist du ein stern geworden oder eine kette aus wasser
an einem heißen wirbelwind oder ein euter aus
schwarzem licht oder ein durchsichtiger Ziegel an der
stöhnenden trommel des felsigen wesens
jetzt vertrocknen unsere scheitel und sohlen und die feen
liegen halbverkohlt auf den scheiterhaufen
2.
jetzt donnert hinter der sonne
die schwarze kegelbahn und keiner zieht mehr die kompasse
und die räder der schiebkarren auf
wer ißt nun mit der ratte am einsamen tisch wer verjagt den
teufel wenn er die pferde verführen will wer erklärt uns
die monogramme in den sternen
seine büste wird die kamine aller wahrhaft edlen menschen
zieren doch das ist kein trost und schnupftabak für einen
totenkopf
3.
auf den wasserkanzeln bewegten die kaskadeure ihre
fähnchen wie figura 5 zeigt
die abenteurer mit falschen bärten und diamantenen hufen
bestiegen vermittels aufgeblasener walfischhäute
schneiend das podium
der große geisterlöwe harun al raschid sprich harung al radi
gähnte dreimal und zeigte seine vom rauchen schwarz
gewordenen zähne
die merzerisierten klapperschlangen wickelten sich von ihren
spulen mähten ihr getreide und verschlossen es in steine
aus dem saum des todes traten die augen der jungen sterne
nach der geißelung auf der sonnenbacke tanzten die hufe des
esels auf flaschenköpfen
die toten fielen wie flocken von den ledernen türmen
wieviel totengerippe drehten die räder der tore
als der wasserfall dreimal gekräht hatte erblich seine tapete bis
[...] Read more
poem by Jean Arp
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Der Drummer
Who puts oup at der pest hotel,
Und dakes his oysders on der schell,
Und mit der frauleins cuts a schwell
Der drummer.
Who vas it gomes indo mine schtore,
Drows down his pundles on der vloor,
Und nefer schtops to shut der door!
Der drummer.
Who dakes me py der handt, und say,
"Hans Pfeiffer, how you vas to-day?"
Und goes for peesness righdt avay?
Der drummer.
Who shpreads his zamples in a trice,
Und dells me, "Look, und see how nice"?
Und says I gets "der bottom price"?
Der drummer.
Who dells how sheap der goots vas bought,
Mooch less as vot I gould imbort,
But lets dem go as he vas "short"?
Der drummer.
Who says der tings vas eggstra vine, —
"Vrom Sharmany, ubon der Rhine," —
Und sheats me den dimes oudt off nine?
Der drummer.
Who varrants all der goots to suit
Der gustomers ubon his route,
Und ven dey gomes dey vas no goot?
Der drummer.
Who gomes aroundt ven I been oudt,
Drinks oup mine bier, and eats mine kraut,
Und kiss Katrina in der mout'?
Der drummer.
Who, ven he gomes again dis vay,
Vill hear vot Pfeiffer has to say,
[...] Read more
poem by Charles Follen Adams from Yawcob Strauss and Other Poems
Added by Veronica Serbanoiu
Comment! | Vote! | Copy!


Marts
'Livets Frihed, Jordens Baand,
Kamp imellem Form og Aand.'
*
Mægtigt Vaarens Pulse banke,
Dog er det saa kold en Tid;
See, imellem Form og Tanke
Viser sig den store Strid;
Aaret giver i det Mindre,
Hvad i Secler Verden gav,
Hvad du seer, hvor Stjerner tindre,
Og i Oldtids sjunkne Grav,
Livets Frihed, Jordens Baand,
Kamp imellem Form og Aand.
*
Jorden.
Ton høit i Tidens Kamp mit stolte Qvad!
En Verden være mig mit Nodeblad,
Urbjergene, som dybt grundfæsted' staae,
De er' de sorte Streger, sat' derpaa,
Og hver Forstening, hvert et Lag deri,
Er Noden til den stolte Melodie.
Hvert Mammuthsdyr, hver Blomst i Stenen bundet
Os synger om et Liv, som er forsvundet,
Om Tidens Stræben, Tidens snevre Baand,
Om Kampen mellem Formerne og Aand.
Hvo sprængte Himlen med sit Stjernetal,
Den vidtudstrakte Ymers Pandeskal,
Den høie Himmelhvælving i sin Skranke -
Hvo, uden Aanden med sin Flamme-Tanke?
Copernikus gav Jorden Liv og Gang,
Stolt alle Sphærerne i Rummet sang,
De gamle Former bort som Avner fløi,
Og Verden blev saa navnløs stor og høi.
Den vilde Søgang bryder stolt hver Skranke,
Og Klippen brister, som den skjøre Planke,
Sø bliver Land og Landet atter Sø,
Men dobbelt skjøn sig reiser Ø ved Ø,
Det indre Liv sig lader ei betvinge.
See! Skovene fra Jordens Muld fremspringe,
Fixstjernens Skjær naaer ned til Jordens Bugt,
Skjøndt Secler svinde i dens snare Flugt,
Men Rummet ei kan Kraftens Straale dæmpe,
Forgjæves Titans Børn mod Himlen kjæmpe.
Brænd Byer af, riv ned med Tiger-Kloe,
Strøe Salt i Gruset, at ei Græs skal groe! -
Dog reiser Aanden atter Steen ved Steen,
[...] Read more
poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Dee Coming Man
I Vant some invormashun, shust so qvickly vot
I can, How I shall pring mine Yawcob oup to been der
coming man, For efery day id seem to me der brosbect look
der harder To make dot coming man imbrove ubon dot going
fader. 'Tvas beddher he vas more like me, a Deutscher
blain und rude, As to been abofe hees peesnis und grown oup to
been a dude.
I doil'd oxshbect dot poy off mine a Vashington
to be, Und schop mit hadchets all aronndt ubon mine
abblcdree, So he can let der coundtry know he echmardter
vas- as I, Und got scheap adverdising dot he don'd could
dell a lie : Mine Yawcob lets der drees alone undil der fruit
dhey bear, Und dhen dot feller he looks oudt und gets der
lion's share.
Some say 'tvas beddher dot you teach der young
ideas to shoot; Veil, I dink dis aboudt id : dot advice id vas no
goot! Dot poy vonce dook hees broder oudt nnd dhey
blay Yilliam Tell, Budt Yawcob vas no shooter —he don'd do id
pooty veil; Dot arrow don'd go droo der core, budt id vent
pooty near — Shust near enough to miss id und go droo hees
broder's ear.
He dravels mit hees buysickle in efery kind off
redder, Und dough he vas a demperance poy, somedimes
he dakes a "header": I don'd know shust oxactly vot dot vas—'tis vorse
as bier— Shust like he shtrike a cyglone und valk righdt
off on his ear ! I ask von time aboudt id, budt dot poy he only
grumble, Und say I beddhcr try id vonce, dhen maybe I
vould "tumble."
Dot Yawcob says dot ve vas boor, vmd he vants
to be richer, Und dot der coming man must been a virsd-glass
pase-pall pitcher ; He say he must be "shtriking oudt und try nnd
"make a hit," Und dells me I vas "off mine pase" vhen I makes
fun off it; Vhen I say he soon must baddle hees canoe "oudt
on der schwim," He say dot von off Hanlan's shells vas goot
enough for him.
Dot Shakesbeer say aboudt der son dot's brofligate
und vild : "How sharper as a serpent's thanks vas been der
toothless shild!" (I got dot leedle dwisted; I mean dot thankless
youth He cuts hees poor oldt fader more as a serpent's
tooth.) Und dhen der broverb dells us dot der shild he
must obey, Und dot eef you should shpare der rod you shpoil
him righdt avay.
Vell, Yawcob he vas pooty goot—I guess I don'd
gomblain, I somedimes vish, mineself, dot I vas been a poy
again. I lets him blay mit pase-pall, und dake headers
vhile he can. I prings him oup mit kindness, und I risk der
coming man. Let neighbor Pfeiffer use der shtick, vhile Otto
howls und dances ; I'll shpoil der rod und shpare der shild, I dink,
und dake der shances.
poem by Charles Follen Adams from Yawcob Strauss and Other Poems
Added by Veronica Serbanoiu
Comment! | Vote! | Copy!

Du Bist Nicht Wie Wir
Ist doch nur wasser
Wenn ein fremder weint
Bitte klar trennen
Wenn was unklar scheint
Angst von neuem -
Hier weht ein anderer wind
Bekannte gesichter
Wo alle wie blinde sind
Augen wie wir
Muender wie wir
- doch es tut uns leid:
Du bist nicht wie wir
Nicht wie wir
Nein, du bist nicht wie wir
Nicht wie wir
Nicht wie wir
Nein, du bist nicht wie wir
Die menge macht sicher
Wenn man beherrschen will
Ein klares feindbild
Macht viele ganz still
Hier kann ein jeder
Sagen, was sache ist
Nur da sollst du singen
Wo dein brot du frisst
Augen wie wir
Muender wie wir
- doch es tut uns leid:
Du bist nicht wie wir
Nicht wie wir
Nein, du bist nicht wie wir
Nicht wie wir
Nicht wie wir
Nein, du bist nicht wie wir
Nicht wie wir
song performed by Peter Gabriel
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

Ein Baum Erzählt von Orpheus
Weißer Tagesanbruch. Stille. Als das Kräuseln begann,
hielt ich es für Seewind, in unser Tal kommend mit Raunen
von Salz, von baumlosen Horizonten. Aber der weiße Nebel
bewegte sich nicht; das Laub meiner Brüder blieb ausgebreitet,
regungslos.
Doch das Kräuseln kam näher – und dann
begannen meine eigenen äußersten Zweige zu prickeln, fast als wäre
ein Feuer unter ihnen entfacht, zu nah, und ihre Spitzen
trockneten und rollten sich ein.
Doch ich fürchtete mich nicht, nur
wachsam war ich.
Ich sah ihn als erster, denn ich wuchs
draußen am Weidehang, jenseits des Waldes.
Er war ein Mann, so schien es: die zwei
beweglichen Stengel, der kurze Stamm, die zwei
Arm-Äste, biegsam, jeder mit fünf laublosen
Zweigen an ihrem Ende,
und der Kopf gekrönt mit braunem oder goldenem Gras,
ein Gesicht tragend, nicht wie das geschnäbelte Gesicht eines Vogels,
eher wie das einer Blume.
Er trug eine Bürde,
einen abgeschnittenen Ast, gebogen, als er noch grün war,
Strähnen einer Rebe quer darüber gespannt. Von dieser,
sobald er sie berührte, und von seiner Stimme,
die, unähnlich der Stimme des Windes, unser Laub und unsere
Äste nicht brauchte, um ihren Klang zu vollenden,
kam das Kräuseln.
Es war aber jetzt kein Kräuseln mehr (er war nahe herangekommen und
stand in meinem ersten Schatten), es war eine Welle, die mich umspülte,
als stiege Regen
empor von unten um mich herum,
anstatt zu fallen.
Und was ich spürte, war nicht mehr ein trockenes Prickeln:
Ich schien zu singen, während er sang, ich schien zu wissen,
was die Lerche weiß; mein ganzer Saft
stieg hinauf der Sonne entgegen, die nun
aufgegangen war, der Nebel hob sich, das Gras
wurde trocken, doch meine Wurzeln spürten, wie Musik sie tränkte
tief in der Erde.
Er kam noch näher, lehnte sich an meinen Stamm:
Die Rinde erschauerte wie ein noch gefaltetes Blatt.
Musik! Kein Zweig von mir, der nicht
erbebte vor Freude und Furcht.
Dann, als er sang,
waren es nicht mehr nur Klänge, aus denen die Musik entstand:
Er sprach, und wie kein Baum zuhört, hörte ich zu, und Sprache
kam in meine Wurzeln
aus der Erde,
[...] Read more
poem by Denise Levertov
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Das Schlauraffen Landt.
Ain gegent haist Schlauraffen land,
Den faulen leuten wol bekant,
Das ligt drey meyl hinder Weyhnachten.
Vnd welcher darein wölle trachten,
5
Der muß sich grosser ding vermessn
Vnd durch ein Berg mit Hirßbrey essn,
Der ist wol dreyer Meylen dick.
Als dann ist er im augenblick
Inn den selbing Schlauraffen Landt,
10
Da aller Reychthumb ist bekant.
Da sind die Heuser deckt mit Fladn,
Leckuchen die Haußthür vnd ladn,
Von Speckuchen Dielen vnd wend,
Die Tröm von Schweynen braten send.
15
Vmb yedes Hauß so ist ein Zaun,
Geflochten von Bratwürsten braun.
Von Maluasier so sindt die Brunnen,
Kommen eim selbs ins maul gerunnen.
Auff den Tannen wachssen Krapffen,
20
Wie hie zu Land die Tannzapffen.
Auff Fichten wachssen bachen schnittn.
Ayrpletz thut man von Pircken schüttn.
Wie Pfifferling wachssen die Fleckn,
Die Weyntrauben inn Dorenheckn.
25
Auff Weyden koppen Semel stehn,
Darunter Pech mit Milich gehn;
Die fallen dann inn Pach herab,
Das yederman zu essen hab.
Auch gehen die Visch inn den Lachn
30
Gsotten, Braten, Gsulzt vnd pachn
Vnd gehn bey dem gestat gar nahen,
Lassen sich mit den henden fahen.
Auch fliegen vmb (müget jr glaubn)
Gebraten Hüner, Genß vnd Taubn.
35
Wer sie nicht facht vnd ist so faul,
Dem fliegen sie.selbs in das maul.
Die Sew all Jar gar wol geratn,
Lauffen im Land vmb, sind gebratn.
Yede eyn Messer hat im rück
40
Darmit eyn yeder schneydt eyn stück
Und steckt das Messer wider dreyn.
Die Creutzkeß wachssen wie die steyn.
[...] Read more
poem by Hans Sachs
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Yawcob's Dribdlations
Maybe dot you don'd rememper,
Eighdeen — dwendy years ago, How I dold aboudt mine Yawcob —
Dot young rashkell, don'd you know, Who got schicken-box und measles;
Filled mine bipe mit Limburg scheeze; Cut mine cane up indo dhrum-schticks,
Und blay all sooch dricks as dhese.
Yell! dhose times dhey vas been ofer,
Und dot son off mine, py shings! Now vas taller as hees fader,
Und vas oup to all sooch dhings Like shimnastic dricks und pase-pall;
Und der oder day he say Dot he boxes mit " adthledics,"
Somevheres ofer on Back Bay.
Times vas deeferent, now, I dold you,
As vhen he vas been a lad; Dhen Katrine she make hees drowsers
Vrom der oldt vones off hees dad; Dhey vas cut so full und baggy
Dot id dook more as a fool To find oudt eef he vas going,
Or vas coming home vrom school.
Now, dhere vas no making ofer
Off mine clothes to make a suit For dot poy — der times vas exchanged;
"Der leg vas on der oder boot;" For vhen hees drowsers dhey gets dhin,
Und sort off "schlazy" roundt der knee, Dot Mrs. Strauss she dake der sceessors
Und she cuts dhem down for me.
Shnst der oder day dot Yawcob
Gife me von elecdric shock, Vhen he say he vants fife-hundord
To invesht in railroadt schtock. Dhen I dell him id vas beddher
Dot he leaf der schtocks alone, Or some feller dot vas schmardter
Dake der meat imd leaf der bone.
Und vhen I vas got oxcited,
Und say he get "echwiped" und fooled, Dheri he say he haf a "pointer"
Yrom soom friendts off Sage und Gould; Und dot he vas on " rock bottom;"
Had der "inside track" on "Atch "
Dot vas too mooch for hees fader,
Und I coom oup to der scratch.
Dhen in bolitics he dabbles,
Und all qvesdions, great und schmall, Make no deeferent to dot Yawcob —
For dot poy he knows id all. Und he say dot dhose oldt fogies
Must be laid oup on der shelf, Und der governors und mayors
Should pe young men — like himself.
Yell! I vish I vas dransborted
To dhose days off long ago, Vhen dot schafer beat der milk-ban
Und schkydoodled droo der schnow. I could schtand der mumbs nnd measles,
Und der ruckshuns in der house; Budt mine presendt dribulations
Vas too mooch for Meester Strauss.
poem by Charles Follen Adams from Yawcob Strauss and Other Poems
Added by Veronica Serbanoiu
Comment! | Vote! | Copy!

Das Riesenspielzeug
Burg Nideck ist im Elsaß der Sage wohlbekannt,
die Höhe, wo vorzeiten die Burg der Riesen stand;
sie selbst ist nun verfallen, die Stätte wüst und leer,
du fragest nach den Riesen, du findest sie nicht mehr.
Einst kam das Riesenfräulein aus jener Burg hervor,
erging sich sonder Wartung und spielend vor dem Tor
und stieg hinab den Abhang bis in das Tal hinein,
neugierig zu erkunden, wie's unten möchte sein.
Mit wen'gen raschen Schritten durchkreuzte sie den Wald,
erreichte gegen Haslach das Land der Menschen bald,
und Städte dort und Dörfer und das bestellte Feld
erschienen ihren Augen gar eine fremde Welt.
Wie jetzt zu ihren Füßen sie spähend niederschaut,
bemerkt sie einen Bauer, der seinen Acker baut;
es kriecht das kleine Wesen einher so sonderbar,
es glitzert in der Sonne der Pflug so blank und klar.
'Ei! artig Spielding!' ruft sie, 'das nehm' ich mit nach Haus!'
Sie knieet nieder, spreitet behend ihr Tüchlein aus
und feget mit den Händen, was sich da alles regt,
zu Haufen in das Tüchlein, das sie zusammenschlägt,
und eilt mit freud'gen Sprüngen, man weiß, wie Kinder sind,
zur Burg hinan und suchet den Vater auf geschwind:
“Ei Vater, lieber Vater, ein Spielding wunderschön!
So Allerliebstes sah ich noch nie auf unsern Höh'n.'
Der Alte saß am Tische und trank den kühlen Wein,
er schaut sie an behaglich, er fragt das Töchterlein:
“Was Zappeliges bringst du in deinem Tuch herbei?
Du hüpfest ja vor Freuden; laß sehen, was es sei.'
Sie spreitet aus das Tüchlein und fängt behutsam an,
den Bauer aufzustellen, den Pflug und das Gespann;
wie alles auf dem Tische sie zierlich aufgebaut,
so klatscht sie in die Hände und springt und jubelt laut.
Der Alte wird gar ernsthaft und wiegt sein Haupt und spricht:
“Was hast du angerichtet? Das ist kein Spielzeug nicht!
Wo du es hergenommen, da trag es wieder hin,
der Bauer ist kein Spielzeug, was kommt dir in den Sinn?
Sollst gleich und ohne Murren erfüllen mein Gebot;
denn wäre nicht der Bauer, so hättest du kein Brot;
es sprießt der Stamm der Riesen aus Bauernmark hervor,
der Bauer ist kein Spielzeug, da sei uns Gott davor
[...] Read more
poem by Adelbert von Chamisso
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Juleaftenen (Christmas Eve )
Hvo minnes ikke
et vær, han tror, ei himlen mer kan skikke?
et vær som om hver sjel, fra Kains til den,
Gud sist fordømte,
den jord forbannet, fra helvete rømte,
som fristet dem å svike himmelen?....
Et vær, hvis stemmes
forferdelser ei mere kan forglemmes?
Thi alle tenkte: det må være sendt
for min skyld ene;
orkanens tordner meg kun meg de mene;
min synd er blitt åndene bekjent...
Et vær, hvis styrke
kan lære prest og troende å dyrke
demoner i det element, hvis brak
den gamle høre
fra barnsben kan i sitt bemoste øre
et skyens jordskjelv, luftens dommedag?
Et vær, som rystet
den sterkes hjerte i dets skjul i brystet,
et himmelvær, hvori sitt eget navn
han påropt hørte
av ånder, stormene forbi ham førte,
mens hver en tretopp hylte som en ravn? Men ravnen gjemte
seg selv i klippen, ulven sulten temte,
og reven våget seg ikke ut.
I huset sluktes
hvert lys, og lenkehunden inneluktes....
I slikt vær, da får du bønner, Gud!
I slikt vær - det var en juleaften -
da natt det ble før dagens mål var fullt,
befant en gammel jøde, nær forkommen,
seg midt i Sverigs ørken, Tivedskogen.
Han ventedes til bygden denne side
fra bygdene på hin, for julens skyld,
av pikene med lengsel, thi i skreppen
lå spenner, bånd og alt hva de behøvde
for morgendagen, annen dag og nyttår.
Det gjorde lengselen spent, men ikke bange;
thi ennu hadde "Gamle-Jakob" aldri
dem sviktet noen jul: Han kom så visst
som juleaftenen selv.
"Tyss! var det atter stormen,
som hylte gjennom grenene? Det skrek.
Nu skriker det igjen." Og Gamle-Jakob
fluks stanser lyttende for annen gang.
Nu tier det. Thi stormen øker på,
som fossen drønner over den, der drukner.
Han vandrer atter. "Tyss! igjen en lyd!"
[...] Read more
poem by Henrik Wergeland
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!


The Canterbury Tales; the Wyves tale of Bathe
The Prologe of the Wyves tale of Bathe.
Experience, though noon auctoritee
Were in this world, were right ynogh to me
To speke of wo that is in mariage;
For, lordynges, sith I twelf yeer was of age,
Thonked be God, that is eterne on lyve,
Housbondes at chirche-dore I have had fyve-
For I so ofte have ywedded bee-
And alle were worthy men in hir degree.
But me was toold, certeyn, nat longe agoon is,
That sith that Crist ne wente nevere but onis
To weddyng in the Cane of Galilee,
That by the same ensample, taughte he me,
That I ne sholde wedded be but ones.
Herkne eek, lo, which a sharpe word for the nones,
Biside a welle Jesus, God and Man,
Spak in repreeve of the Samaritan.
'Thou hast yhad fyve housbondes,' quod he,
'And thilke man the which that hath now thee
Is noght thyn housbonde;' thus seyde he, certeyn.
What that he mente ther by, I kan nat seyn;
But that I axe, why that the fifthe man
Was noon housbonde to the Samaritan?
How manye myghte she have in mariage?
Yet herde I nevere tellen in myn age
Upon this nombre diffinicioun.
Men may devyne, and glosen up and doun,
But wel I woot expres withoute lye,
God bad us for to wexe and multiplye;
That gentil text kan I wel understonde.
Eek wel I woot, he seyde, myn housbonde
Sholde lete fader and mooder, and take me;
But of no nombre mencioun made he,
Of bigamye, or of octogamye;
Why sholde men speke of it vileynye?
Lo, heere the wise kyng, daun Salomon;
I trowe he hadde wyves mo than oon-
As, wolde God, it leveful were to me
To be refresshed half so ofte as he-
Which yifte of God hadde he, for alle hise wyvys?
No man hath swich that in this world alyve is.
[...] Read more
poem by Geoffrey Chaucer
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Opus Null
1
Ich bin der große Derdiedas
das rigorose Regiment
der Ozonstengel prima Qua
der anonyme Einprozent.
Das P. P. Tit und auch die Po
Posaune ohne Mund und Loch
das große Herkulesgeschirr
der linke Fuß vom rechten Koch.
Ich bin der lange Lebenslang
der zwölfte Sinn im Eierstock
der insgesamte Augustin
im lichten Zelluloserock.
2
Er zieht aus seinem schwarzen Sarg
um Sarg um Sarg um Sarg hervor.
Er weint mit seinem Vorderteil
und wickelt sich in Trauerflor.
Halb Zauberer halb Dirigent
taktiert er ohne Alpenstock
sein grünes Ziffernblatt am Hut
und fällt von seinem Kutscherbock.
Dabei stößt er den Ghettofisch
von der möblierten Staffelei.
Sein langer Würfelstrumpf zerreißt
zweimal entzwei dreimal entdrei.
3
Er sitzt mit sich in einem Kreis.
Der Kreis sitzt mit dem eignen Leib.
Ein Sack mit einem Kamm der steht
dient ihm als Sofa und als Weib.
Der eigne Leib der eigne Sack.
Der Vonvon und die linke Haut.
Und tick und tack und tipp und topp
der eigne Leib fällt aus der Braut.
Er schwingt als Pfund aus seinem Stein
die eigne Braut im eignen Sack.
Der eigne Leib im eignen Kreis
fällt nackt als Sofa aus dem Frack.
4
Mit seiner Dampfmaschine treibt
er Hut um Hut aus seinem Hut
und stellt sie auf in Ringelreihn
wie man es mit Soldaten tut.
[...] Read more
poem by Jean Arp
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!
