Oogst
Het kwaad
kan er niets
aan doen
dat het bestaat.
We bestralen
determineren
en ontleden,
manipuleren
zelf het zaad.
Het gaat immers
om ons bestaan
de ene baan
en het meer, meer, meer
gemegalomaan
van hoge heren;
het verlangen
het bangen
om armoe en honger,
om procre-eren..
Madrason 02-12-2012
poem by Madrason writer
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Related quotes
Afrikaans: Sterregordels, Stilsonjare, Tydsbroekspypdinge, Haarsliert
Sterregordels
Cosmology in Afrikaans is an ode to joy, the
terms form sing-song strings with delightful
sounds “ewigbewegende elektron”
continuously spinning electron
“elektron in die hart van die atoomkorrel”
electron in the centre of the atom particle
- what a song!
“Triljoene Melkwegstelsels waaromheen ons
Melkweg elke tweehonderdmiljoenjaar
wentel – ‘n mallemeule van sterregordels…”
“Dobberende patrone, mesone en elektrone,
'n konfigurasie van konvekse novae”…
- these terms are singing to me!
A merry-go-round of star systems
Quotes from Adriaan Snyman “Die Messias Kode” (The Messiah Code) pp.9,10
Bombardement Van Frekwensies (English Explanation)
Waarmee sal ek hierdie leë oomblikke,
ankerloos, betekenisloos; aan die ewigheid
vasmaak - die gevoelsruimte in my hart
Is leeg, alle gevoel en denke het gesamentlik
in die donker duisternis van my brein ingeval
‘n laserbrein wat die hologramwêreld
Self moet konsituteer uit ‘n bombardement
van betekenislose frekwensies – maar
vandag is die ligstraalfokus uit
My pendulumgedagtes swaai ongefokus rond
die opgerolde, ingevoude ses-en-twintig of
meer dimensies van die virtuele werklikheid
Wil nie vir my oopgaan nie…
All thought and feeling fell into the black hole in my brain and the twenty-six or more rolled-up frequencies of reality does not want to open for me today…
Geloof In Liefde - Faith In Love
[...] Read more
poem by Margaret Alice
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Twin State
university of chicago summer basketball
university of chicago summer camp
university of cincinati baseball camp
university of cincinnati basketball camp
university of cincinnati football camp
university of cincinnati lacrosse camp
university of cincinnati soccer camp
university of cincinnati youth basketbal
university of cinncinati football camp
university of colorado basketball camp
university of colorado basketball camps
university of colorado cross country cam
university of colorado football camp
university of colorado soccer camp
university of colorado soccer camps
university of colorado sports camps
university of colorado summer camp
university of colorado summer camps
university of colorado team lacrosse cam
university of connecticut basketball cam
university of connecticut football camp
university of connecticut girls volleyba
university of connecticut soccer camp
university of connecticut volleyball sum
university of ct summer volleyball camp
university of dallas cross country camps
university of dayton and goalkeeper camp
university of dayton baseball camp
university of dayton basketball camp
university of dayton camps
university of dayton ohio atheletic camp
university of dayton socccer camp
university of dayton soccer camp
university of dayton summer soccer camp
university of dayton volleyball camp
university of delaware 4h camp
university of delaware 4h camp applicati
university of delaware baseball camp
university of delaware camps
university of delaware field hockey camp
university of delaware football camps
university of delaware girls lacrosse ca
university of delaware lacrosse camp
university of delaware soccer camp
university of delaware tiina martin camp
university of delaware volleyball camp
university of delaware youth camps
university of delware soccer camp
university of denver and lacrosse camp
university of denver swimming summer cam
[...] Read more
poem by Caasder Fronds
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

M'Sieu Smit
THE ADVENTURES OF AN ENGLISHMAN IN THE CANADIAN WOODS.
Wan morning de walkim boss say 'Damase,
I t'ink you're good man on canoe d'ecorce,
So I'll ax you go wit' your frien' Philéas
An' meet M'sieu' Smit' on Chenail W'ite Horse.
'He'll have I am sure de grosse baggage--
Mebbe some valise--mebbe six or t'ree--
But if she's too moche for de longue portage
'Poleon he will tak' 'em wit' mail buggee.'
W'en we reach Chenail, plaintee peep be dere,
An' wan frien' of me, call Placide Chretien,
'Splain all dat w'en he say man from Angleterre
Was spik heem de crowd on de 'Parisien.'
Fonny way dat Englishman he'll be dress,
Leetle pant my dear frien' jus' come on knee,
Wit' coat dat's no coat at all--only ves'
An' hat--de more stranger I never see!
Wall! dere he sit on de en' some log
An' swear heem in English purty loud
Den talk Français, w'ile hees chien boule dog
Go smellim an' smellim aroun' de crowd.
I spik im 'Bonjour, M'sieu' Smit', Bonjour,
I hope dat yourse'f and famille she's well?'
M'sieu Smit' he is also say 'Bonjour,'
An' call off hees dog dat's commence for smell.
I tell heem my name dat's Damase Labrie
I am come wit' Philéas for mak' de trip,
An' he say I'm de firs' man he never see
Spik English encore since he lef' de ship.
He is also ax it to me 'Damase,
De peep she don't seem understan' Français,
W'at's matter wit' dat?' An' I say 'Becos
You mak' too much talk on de Parisien.'
De groun she is pile wit' baggage--Sapré!
An' I see purty quick we got plaintee troub--
Two tronk, t'ree valise, four-five fusil,
An' w'at M'sieu Smit' he is call 'bat' tubbe.'
M'sieu Smit' he's tole me w'at for's dat t'ing,
An' it seem Englishman he don't feel correc'
[...] Read more
poem by William Henry Drummond
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

The Rivals
Look heah! Is I evah tole you 'bout de curious way I won
Anna Liza? Say, I nevah? Well heah's how de thing wuz done.
Lize, you know, wuz mighty purty —dat's been forty yeahs ago —
'N 'cos to look at her dis minit, you might'n spose dat it wuz so.
She wuz jes de greates' 'traction in de county, 'n bless de lam'!
Eveh darkey wuz a-co'tin, but it lay 'twix me an' Sam.
You know Sam. We both wuz wukin' on de ole John Tompkin's place.
'N evehbody wuz a-watchin' t' see who's gwine to win de race.
Hee! hee! hee! Now you mus' raley 'scuse me fu' dis snickering,
But I jes can't he'p f'om laffin' eveh time I tells dis thing.
Ez I wuz a-sayin', me an' Sam wuked daily side by side,
He a-studyin', me a-studyin', how to win Lize fu' a bride.
Well, de race was kinder equal. Lize wuz sorter on de fence;
Sam he had de mostes dollars, an' I had de mostes sense.
Things dey run along 'bout eben tel der come Big Meetin' day;
Sam den thought, to win Miss Liza, he had foun' de shoest way.
An' you talk about big meetin's! None been like it 'fore nor sence;
Der wuz sich a crowd o' people dat we had to put up tents.
Der wuz preachers f'om de Eas', an' 'der wuz preachers f'om de Wes';
Folks had kilt mos' eveh chicken, an' wuz fattenin' up de res'.
Gals had all got new w'ite dresses, an' bought ribbens fu' der hair,
Fixin' fu' de openin' Sunday, prayin' dat de day'd be fair.
Dat de Reveren' Jasper Jones of Mount Moriah, it wuz 'low'd,
Wuz to preach de openin' sermon; so you know der wuz a crowd.
Fu' dat man wuz sho a preacher; had a voice jes like a bull;
So der ain't no use in sayin' dat de meetin' house wuz full.
Folks wuz der f'om Big Pine Hollow, some come 'way f'om Muddy Creek,
Some come jes to stay fu' Sunday, but de crowd stay'd thoo de week.
Some come ridin' in top-buggies wid de w'eels all painted red,
Pulled by mules dat run like rabbits, each one tryin' to git ahead.
Othah po'rer folks come drivin' mules dat leaned up 'ginst de shaf',
Hitched to broke-down, creaky wagons dat looked like dey'd drap in half.
But de bigges' crowd come walkin', wid der new shoes on der backs;
'Scuse wuz dat dey couldn't weah em 'cause de heels wuz full o' tacks.
[...] Read more
poem by James Weldon Johnson
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Le Vieux Temps
1 Venez ici, mon cher ami, an' sit down by me--so
2 An' I will tole you story of old tam long ago--
3 W'en ev'ryt'ing is happy--w'en all de bird is sing
4 An' me!--I'm young an' strong lak moose an' not afraid no t'ing.
5 I close my eye jus' so, an' see de place w'ere I am born--
6 I close my ear an' lissen to musique of de horn,
7 Dat 's horn ma dear ole moder blow--an only t'ing she play
8 Is 'viens donc vite Napoléon--'peche toi pour votre souper.'--
9 An' w'en he 's hear dat nice musique--ma leetle dog 'Carleau'
10 Is place hees tail upon hees back--an' den he 's let heem go--
11 He 's jomp on fence--he 's swimmin' crik--he 's ronne two forty gait,
12 He say 'dat 's somet'ing good for eat--Carleau mus' not be late.'
13 O dem was pleasure day for sure, dem day of long ago
14 W'en I was play wit' all de boy, an' all de girl also;
15 An' many tam w'en I 'm alone an' t'ink of day gone by
16 An' pull latire an' spark de girl, I cry upon my eye.
17 Ma fader an' ma moder too, got nice, nice familee,
18 Dat 's ten garçon an' t'orteen girl, was mak' it twenty t'ree
19 But fonny t'ing de Gouvernement don't geev de firs' prize den
20 Lak w'at dey say dey geev it now, for only wan douzaine.
21 De English peep dat only got wan familee small size
22 Mus' be feel glad dat tam dere is no honder acre prize
23 For fader of twelve chil'ren--dey know dat mus' be so,
24 De Canayens would boss Kebeck--mebbe Ontario.
25 But dat is not de story dat I was gone tole you
26 About de fun we use to have w'en we leev a chez nous
27 We 're never lonesome on dat house, for many cavalier
28 Come at our place mos' every night--especially Sun-day.
29 But tam I 'member bes' is w'en I 'm twenty wan year--me--
30 An' so for mak' some pleasement--we geev wan large soirée
31 De whole paroisse she be invite--de Curé he 's come too--
32 Wit plaintee peep from 'noder place--dat 's more I can tole you.
33 De night she 's cole an' freeze also, chemin she 's fill wit snow
34 An' on de chimley lak phantome, de win' is mak' it blow--
35 But boy an' girl come all de sam an' pass on grande parloir
36 For warm itself on beeg box stove, was mak' on Trois Rivières--
37 An' w'en Bonhomme Latour commence for tune up hees fidelle
38 It mak' us all feel very glad--l'enfant! he play so well,
39 Musique suppose to be firs' class, I offen hear, for sure
40 But mos' bes' man, beat all de res', is ole Bateese Latour--
[...] Read more
poem by William Henry Drummond
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Et Memoria [2]
Kom stap vanoggend deur my lewe
terwyl ons, ons gisters onthou,
‘n nuwe dag voor ons oopvou
en laat ‘n afdruk van jou
geskilder teen die seildoek van my gedagtes
want elke nuwe môre
word uit ons gisters gebore
en jy bly deel van my, al is
alles tussen ons nou verby,
sien ek jou in die glans van die son,
die dou wat blinkend op blare sit
en ek besef nou, dat liefde
in elke oomblik van onthou
weer van voor af begin
en hoe langsaam rek ek nog
oomblikke wat reeds verby is uit
asof dit altyd deel van my menswees is
maar ek is reeds daarvan bewus
dat dinge vêr by verby tussen ons is,
dat jy vanaand
hitte by iemand anders sal kry
asof ek, net nog
deel van ‘n dooie vlam is.
[Verwysing: Et Memoria deur Japie S. Strydom:
“Kom stap vanaand
deur my môre,
en blaai saam deur my drome,
teken jou liggaam hier
in my sagtebandboek aan,
want ons vandag is in gisters en more gebore:
jy is die ligflits van die son,
die môre-dag se dou;
‘n laat middag in my somer-drome,
‘n vroeë lente more –
Ek weet vanaand,
dat die dae van ons lewe (liefde?) ,
weer,
in elke nuwe onthou begin:
hoe langsaam het ek jou
[...] Read more
poem by Gert Strydom
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

How Lucy Backslid
De times is mighty stirrin' 'mong de people up ouah way,
Dey 'sputin' an' dey argyin' an' fussin' night an' day;
An' all dis monst'ous trouble dat hit meks me tiahed to tell
Is 'bout dat Lucy Jackson dat was sich a mighty belle.
She was de preachah's favoured, an' he tol' de chu'ch one night
Dat she travelled thoo de cloud o' sin a-bearin' of a light;
But, now, I 'low he t'inkin' dat she mus' 'a' los' huh lamp,
Case Lucy done backslided an' dey trouble in de camp.
Huh daddy wants to beat huh, but huh mammy daihs him to,
Fu' she lookin' at de question f'om a ooman's pint o' view;
An' she say dat now she would n't have it diff'ent ef she could;
Dat huh darter only acted jes' lak any othah would.
Cose you know w'en women argy, dey is mighty easy led
By dey hea'ts an' don't go foolin' 'bout de reasons of de haid.
So huh mammy laid de law down (she ain' reckernizin' wrong),
But you got to mek erlowance fu' de cause dat go along.
Now de cause dat made Miss Lucy fu' to th'ow huh grace away
I 's afeard won't baih no 'spection w'en hit come to jedgement day;
Do' de same t'ing been a-wo'kin' evah sence de worl' began,--
De ooman disobeyin' fu' to 'tice along a man.
Ef you 'tended de revivals which we held de wintah pas',
You kin rickolec' dat convuts was a-comin' thick an' fas';
But dey ain't no use in talkin', dey was all lef' in de lu'ch
W'en ol' Mis' Jackson's dartah foun' huh peace an' tuk de chu'ch.
W'y, she shouted ovah evah inch of Ebenezah's flo';
Up into de preachah's pulpit an' f'om dah down to de do';
Den she hugged an' squeezed huh mammy, an' she hugged an' kissed
huh dad,
An' she struck out at huh sistah, people said, lak she was mad.
I has 'tended some revivals dat was lively in my day,
An' I 's seed folks git 'uligion in mos' evah kin' o' way;
But I tell you, an' you b'lieve me dat I 's speakin' true indeed,
Dat gal tuk huh 'ligion ha'dah dan de ha'dest yit I 's seed.
Well, f'om dat, 't was 'Sistah Jackson, won't you please do dis er dat?'
She mus' allus sta't de singin' w'en dey 'd pass erroun' de hat,
An' hit seemed dey was n't nuffin' in dat chu'ch dat could go by
'Dout sistah Lucy Jackson had a finger in de pie.
But de sayin' mighty trufeful dat hit easiah to sail
W'en de sea is ca'm an' gentle dan to weathah out a gale.
Dat 's whut made dis ooman's trouble; ef de sto'm had kep' away,
[...] Read more
poem by Paul Laurence Dunbar
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Otoya en Oslo
Heer, in afgryse luister ons na ‘n verhaal van haat
‘n Verhaal wat ons verbuisterd laat
Hoe kan mens hierdie dade in woorde omsit?
Heer, ‘n hele nasie staan in pyn en smart
Die letters van swart op die wit papier kan nooit die pyn uitdruk
En ‘n groot gat is saam met gebou se mure uit ons hart geruk
En elke lyk van elke kind op daardie eiland voel soos ons eie
Die verlies wat ‘n ouer voel sal nooit beksryf kan word
Heer, Heer, ons uitroepe van smart en seer is so oorverdowend soos die bom
Heer, Heer, ons gevoelens lê soos die bakstene verstrooid
‘n Ramp uit ‘n mens se hand?
Heer, die vrae oor die toekoms van elkeen in daardie land
Heer, U alleen sal kan berusting bring, want troos is nie moontlik
Heer, U alleen sal kan oordeel oor so ‘n daad
Heer, vergelding is al waaraan mens kan dink
En tog sal dit ons plaas waar hy staan
Vergelding sal ons plaas in die hand van die duiwel
Heer, ons bid vir hierdie mense dat U hul sal beskerm
poem by Amanda Boucher
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Mon Frere Camille
Mon frere Camille he was first class blood
W'en he come off de State las' fall,
Wearin' hees boot a la mode box toe
An' diamon' pin on hees shirt also
Sam' as dem feller on Chi-caw-go;
But now he 's no blood at all,
Camille, mon frere.
W'at 's makin' dat change on mon frere
Camille?
Wall! lissen for minute or two,
An' I 'll try feex it up on de leetle song
Dat 's geevin' some chance kin' o' help it
along
So wedder I'm right or wedder I'm wrong
You 'll know all about heem w'en I get
t'roo,
Mon frere Camille.
He never sen' leter for t' orteen year
So of course he mus' be all right
Till telegraph 's comin' from Kan-Ka-Kee
'I 'm leffin' dis place on de half pas't'ree
W'at you want to bring is de beg' buggee
An' double team sure for me t' orsday night
Ton frere Camille.'
I wish you be dere w'en Camille arrive
I bet you will say 'W'at 's dat?'
For he 's got leetle cap very lak tuque bleu
Ole habitant 's wearin' in bed, dat's true,
An' w'at do you t'ink he carry too?
Geev it up? Wall! small valise wit' de fine
plug hat.
Mon frere Camille.
'Very strange.' I know you will say right off,
For dere 's not'ing wrong wit' hees clothes,
An' he put on style all de bes' he can
Wit' diamon' shinin' across hees han'
An' de way he's talkin' lak Yankee man
Mus' be purty hard on hees nose,
Mon frere Camille.
But he 's splain all dat about funny cap,
An' tole us de reason w'y,
It seem no feller can travel far,
An' specially too on de Pullman car,
'Less dey wear leetle cap only 'cos dollarre,
Dat 's true if he never die,
[...] Read more
poem by William Henry Drummond
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Maxime Labelle
Victoriaw: she have beeg war, E-gyp's de nam' de place--
An' neeger peep dat's leev 'im dere, got very black de face,
An' so she's write Joseph Mercier, he's stop on Trois Rivieres--
'Please come right off, an' bring wit' you t'ree honder voyageurs.
'I got de plaintee sojer, me, beeg feller six foot tall--
Dat's Englishman, an' Scotch also, don't wear no pant at all;
Of course, de Irishman's de bes', raise all de row he can,
But noboddy can pull batteau lak good Canadian man.
'I geev you steady job for sure, an' w'en you get 'im t'roo
I bring you back on Canadaw, don't cos' de man un sou,
Dat's firs'-class steamboat all de way Kebeck an' Leeverpool,
An' if you don't be satisfy, you mus' be beeg, beeg fool.'
We meet upon Hotel Dufresne, an' talk heem till daylight,
An' Joe he's treat so many tam, we very near get tight,
Den affer w'ile, we mak' our min' dat's not bad chance, an' so
Joseph Mercier he's telegraph, 'Correc', Madame, we go.'
So Joe arrange de whole beez-nesse wit' Queen Victoriaw;
Two dollar day--work all de tam--dat's purty good l'argent!
An' w'en we start on Trois Rivieres, for pass on boar' de ship,
Our frien' dey all say, 'Bon voyage,' an' den Hooraw! E-gyp'!
Dat beeg steamboat was plonge so moche, I'm 'fraid she never stop--
De Capitaine's no use at all, can't kip her on de top--
An' so we all come very sick, jus' lak one leetle pup,
An' ev'ry tam de ship's go down, de inside she's go up.
I'm sorry spoke lak dis, ma frien', if you don't t'ink it's so,
Please ax Joseph Mercier hese'f, or Aleck De Courteau,
Dat stay on bed mos' all de tam, so sick dey nearly die,
But lak' some great, beeg Yankee man, was never tole de lie.
De gang she's travel, travel, t'roo many strange contree,
An' ev'ry place is got new nam', I don't remember, me,
We see some fonny t'ing, for sure, more fonny I can tell,
But w'en we reach de Neel Riviere, dat's feel more naturel.
So many fine, beeg sojer man, I never see before,
All dress heem on grand uniform, is wait upon de shore,
Some black, some green, an' red also, cos' honder dollar sure,
An' holler out, 'She's all right now, here come de voyageurs!'
We see boss Generale also, he's ride on beeg chameau,
Dat's w'at you call Ca-melle, I t'ink, I laugh de way she go!
Jomp up, jomp down, jomp ev'ry place, but still de Generale
Seem satisfy for stay on top, dat fonny an-i-mal.
[...] Read more
poem by William Henry Drummond
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

When Albani Sang
Was workin' away on de farm dere, wan
morning not long ago,
Feexin' de fence for winter--'cos dat's
w'ere we got de snow!
W'en Jeremie Plouffe, ma neighbor, come
over an' spik wit' me,
'Antoine, you will come on de city,
for hear Ma-dam All-ba-nee?'
'W'at you mean?' I was sayin' right off, me,
'Some woman was mak' de speech,
Or girl on de Hooraw Circus, doin' high
kick an' screech?'
'Non--non,' he is spikin'--'Excuse me,
dat's be Ma-dam All-ba-nee
Was leevin' down here on de contree, two
mile 'noder side Chambly.
'She's jus' comin' over from Englan', on
steamboat arrive Kebeck,
Singin' on Lunnon an' Paree, an' havin'
beeg tam, I expec',
But no matter de moche she enjoy it, for
travel all roun' de worl',
Somet'ing on de heart bring her back here,
for she was de Chambly girl.
'She never do not'ing but singin' an' makin'
de beeg grande tour
An' travel on summer an' winter, so mus' be
de firs' class for sure!
Ev'ryboddy I'm t'inkin' was know her, an' I
also hear 'noder t'ing,
She's frien' on La Reine Victoria an' show
her de way to sing!'
'Wall,' I say, 'you're sure she is Chambly,
w'at you call Ma-dam All-ba-nee?
Don't know me dat nam' on de Canton--I hope
you're not fool wit' me?'
An' he say, 'Lajeunesse, dey was call her,
before she is come mariée,
But she's takin' de nam' of her husban'--I
s'pose dat's de only way.'
'C'est bon, mon ami,' I was say me, 'If I get
t'roo de fence nex' day
An' she don't want too moche on de monee den
mebbe I see her play.'
So I finish dat job on to-morrow, Jeremie he
[...] Read more
poem by William Henry Drummond
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Het Gelag betalen
Men roept om Talenten
en zet in zakken hen
bij het grof vuil aan de straat,
is het te laat voor inhoud,
gaat het zoals van ouds'
weer meer om de centen.
De vadsige krenten
hebben geen geweten,
weigeren te zweten
de maskers passen hen haarfijn
bij gebrek aan aanschijn.
Op elk verhaal dat zij
verkondigen
bezondigen ze
de ware glans
aan ware kans
en storten geld
in 't gouden kalf
of trekken
het uit nieuwe melkkoeien
voor de nieuwe industrie
en de media illusie,
maar alstublieft 'geen ruzie'
ze gaan liever dood
zonder slag of stoot.
En ambtenaren trekken haren
uit en zelfs van kale kippen
pikken ze het dons rond anus stront
weg van menig kale kont,
het maakt ze toch niets uit,
doet ze toch geen fluit noch reet.
Het zijn de zelfkannibalen
want he, zeg nou eerlijk:
"Iemand moet toch nog
het Gelag van dit gedrag betalen! ? ".
Madrason 25-08-2012
poem by Madrason writer
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

The Party
DEY had a gread big pahty down to Tom's de othah night;
Was I dah? You bet! I neveh in my life see sich a sight;
All de folks f'om fou' plantations was invited, an' dey come,
Dey come troopin' thick ez chillun when dey hyeahs a fife an' drum.
Evahbody dressed deir fines'- Heish yo' mouf an' git away,
Ain't seen no sich fancy dressin' sence las' quah'tly meetin' day;
Gals all dressed in silks an' satins, not a wrinkle ner a crease,
Eyes a-battin', teeth a-shinin', haih breashed back ez slick ez grease;
Sku'ts all tucked an' puffed an' ruffled, evah blessed seam an' stitch;
Ef you'd seen 'em wif deir mistus, coul n't swahed to which was which.
Men all dressed up in Prince Alberts, swaller-tails 'u'd tek yo' bref!
I cain't tell you nothin' 'bout it, y' ought to seen it fu' yo'se'f.
Who was dah? Now who you askin'? How you 'spect I gwine to know?
You mus' think I stood an' coutned evahbody at de do.'
Ole man Babah's house-boy Isaac, brung dat gal, Malindy Jane,
Huh a-hangin' to his elbow, him a-struttin' wif a cane;
My, but Hahvey Jones was jealous! seemed to stick him lak a tho'n;
But he laughed with Viney Cahteh, tryin' ha'd to not let on,
But a pusson would 'a' noticed f'om de d'rection of his look,
Dat he was watchin' ev'ry step dat Ike an' Lindy took.
Ike he foun' a cheer an' asked huh: 'Won't you set down?' wif a smile,
An' she answe'd up a-bowin', 'Oh, I reckon 't ain't wuth while.'
Dat was jes' fu' style I reckon, 'cause she sot down jes' de same,
An' she stayed dah 'twell he fetched huh fu' to jine some so't o' game;
Den I hyeahd huh sayin' propah, ez she riz to go away,
'Oh, you raly mus' excuse me, fu' I hardly keers to play.'
But I seen huh in a minute wif de othahs on de flo',
An' dah was n't any one o' dem a-playin' any mo';
Comin' down de flo' a-bowin' an' a-swayin' an' a-swingin',
Puttin' on huh high-toned mannahs all de time dat she was singin';
'Oh, swing Johnny up an' down, swing him all aroun',
Swing Johnny up an' down, swing him all aroun',
Oh, swing Johnny up an' down, swing him all aroun',
Fa' you well, my dahlin'.'
Had to laff at ole man Johnson, he's a caution now, you bet-
Hittiin' clost onto a hunderd, but he's spry an' nimble yet;
He 'lowed how a-so't o-gigglin', 'I ain't ole, I'll let you see,
D'ain't no use in gittin' feeble, now you youngstahs jes' watch me,'
An' he grabbed ole Aunt Marier- weighs th'ee hunderd mo' er less,
An' he spun huh 'roun' de cabin swingin' Johnny lak de res'.
Evahbody laffed an' hollahed: 'Go it! Swing huh, Uncle Jim!'
An' he swung huh too, I reckon, lak a youngstah, who but him.
Dat was bettah'n young Scott Thomas, tryin' to be so awful smaht.
You know when dey gits to singin' an' dey comes to dat ere paht:
'In some lady's new brick house,
In some lady's gyahden.
Ef you don't let me out, I will jump out,
So fa' you well, my dahlin'.'
Den dey's got a circle 'roun' you, an' you's got to break de line;
Well, dat dahky was so anxious, lak to bust hisse'f a-tryin';
[...] Read more
poem by Paul Laurence Dunbar
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!


The Canterbury Tales; the Wyves tale of Bathe
The Prologe of the Wyves tale of Bathe.
Experience, though noon auctoritee
Were in this world, were right ynogh to me
To speke of wo that is in mariage;
For, lordynges, sith I twelf yeer was of age,
Thonked be God, that is eterne on lyve,
Housbondes at chirche-dore I have had fyve-
For I so ofte have ywedded bee-
And alle were worthy men in hir degree.
But me was toold, certeyn, nat longe agoon is,
That sith that Crist ne wente nevere but onis
To weddyng in the Cane of Galilee,
That by the same ensample, taughte he me,
That I ne sholde wedded be but ones.
Herkne eek, lo, which a sharpe word for the nones,
Biside a welle Jesus, God and Man,
Spak in repreeve of the Samaritan.
'Thou hast yhad fyve housbondes,' quod he,
'And thilke man the which that hath now thee
Is noght thyn housbonde;' thus seyde he, certeyn.
What that he mente ther by, I kan nat seyn;
But that I axe, why that the fifthe man
Was noon housbonde to the Samaritan?
How manye myghte she have in mariage?
Yet herde I nevere tellen in myn age
Upon this nombre diffinicioun.
Men may devyne, and glosen up and doun,
But wel I woot expres withoute lye,
God bad us for to wexe and multiplye;
That gentil text kan I wel understonde.
Eek wel I woot, he seyde, myn housbonde
Sholde lete fader and mooder, and take me;
But of no nombre mencioun made he,
Of bigamye, or of octogamye;
Why sholde men speke of it vileynye?
Lo, heere the wise kyng, daun Salomon;
I trowe he hadde wyves mo than oon-
As, wolde God, it leveful were to me
To be refresshed half so ofte as he-
Which yifte of God hadde he, for alle hise wyvys?
No man hath swich that in this world alyve is.
[...] Read more
poem by Geoffrey Chaucer
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

De Stove Pipe Hole
Dat's very cole an' stormy night on Village St. Mathieu,
W'en ev'ry wan he's go couché, an' dog was quiet, too--
Young Dominique is start heem out see Emmeline Gourdon,
Was leevin' on her fader's place, Maxime de Forgeron.
Poor Dominique he's lak dat girl, an' love her mos' de tam,
An' she was mak' de promise--sure--some day she be his famme,
But she have worse ole fader dat's never on de worl',
Was swear onless he's riche lak diable, no feller's get hees girl.
He's mak' it plaintee fuss about hees daughter Emmeline,
Dat's mebbe nice girl, too, but den, Mon Dieu, she's not de queen!
An' w'en de young man's come aroun' for spark it on de door,
An' hear de ole man swear 'Bapteme!' he's never come no more.
Young Dominique he's sam' de res',--was scare for ole Maxime,
He don't lak risk hese'f too moche for chances seein' heem,
Dat's only stormy night he come, so dark you cannot see,
An dat's de reason w'y also, he's climb de gallerie.
De girl she's waitin' dere for heem--don't care about de rain,
So glad for see young Dominique he's comin' back again,
Dey bote forget de ole Maxime, an' mak de embrasser
An affer dey was finish dat, poor Dominique is say--
'Good-bye, dear Emmeline, good-bye; I'm goin' very soon,
For you I got no better chance, dan feller on de moon--
It's all de fault your fader, too, dat I be go away,
He's got no use for me at all--I see dat ev'ry day.
'He's never meet me on de road but he is say 'Sapré!'
An' if he ketch me on de house I'm scare he's killin' me,
So I mus' lef' ole St. Mathieu, for work on 'noder place,
An' till I mak de beeg for-tune, you never see ma face.'
Den Emmeline say 'Dominique, ma love you'll alway be
An' if you kiss me two, t'ree tam I'll not tole noboddy--
But prenez garde ma fader, please, I know he's gettin ole--
All sam' he offen walk de house upon de stockin' sole.
'Good-bye, good-bye, cher Dominique! I know you will be true,
I don't want no riche feller me, ma heart she go wit' you.'
Dat's very quick he's kiss her den, before de fader come,
But don't get too moche pleasurement--so 'fraid de ole Bonhomme.
Wall! jus' about dey're half way t'roo wit all dat love beez-nesse
Emmeline say, 'Dominique, w'at for you're scare lak all de res?
Don't see mese'f moche danger now de ole man come aroun','
W'en minute affer dat, dere's noise, lak' house she's fallin' down.
[...] Read more
poem by William Henry Drummond
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

The Old House And The New
Is it only twelve mont' I play de fool,
You're sure it 's correc' , ma dear?
I 'm glad for hearin' you spik dat way
For I t'ink it was twenty year,
Since leffin' de leetle ole house below,
I mak' wit' ma own two han'
For go on dat fine beeg place, up dere-
Mon Dieu! I'm de crazy man!
You 'member we 're not very riche, cherie,
Dat tam we 're beginnin' life!
Mese'f I'm twenty, an' you eighteen
W'en I 'm bringin' you home ma wife,
Many de worry an' troub' we got
An' some of dem was n't small,
But not very long dey bodder us
For we work an' forget dem all.
An' you was de savin' woman too,
Dere 's nobody beat you dere!
An' I laugh w'en I t'ink of de tam you go
Over on Trois Rivieres
For payin' de bank -you know how moche
We 're owin' for dat new place
W 'at was he sayin' de nice young man
Smilin' upon hees face
W'en he got dat monee was all pure gole
Come down on your familee
For honder year an' mebbe more?
'Ma-dame you 're excusin' me,
But w'ere was you gettin' dis nice gole coin
Of Louis Quatorze, hees tam
Wit' hees face on back of dem ev 'ry wan?
For dey 're purty scase now, Ma-dam?'
An' you say 'Dat 's not'ing at all M'sieu
Ma familee get dem t'ing,
I suppose it's very long tam ago,
W'en Louis Quatorze is King,
An' I'm sorry poor feller he 's comin' dead
An' not leevin here to-day
'Cos man should be good on hees frien', M'sieu'
W'en de monee he mak' dat way.'
Yass, ev 'ry wan know we 're workin' hard
An' savin' too all dem year,
But nobody see us starve ourse'f
Dere 's plaintee to eat, don 't fear-
Bimeby our chil'ren dey 're growin' up
[...] Read more
poem by William Henry Drummond
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

How Bateese Came Home
1 W'en I was young boy on de farm, dat 's twenty year ago
2 I have wan frien' he 's leev near me, call Jean Bateese Trudeau
3 An offen w'en we are alone, we lak for spik about
4 De tam w'en we was come beeg man, wit' moustache on our mout'.
5 Bateese is get it on hees head, he 's too moche educate
6 For mak' de habitant farmerre--he better go on State--
7 An' so wan summer evening we 're drivin' home de cow
8 He 's tole me all de whole beez-nesse--jus' lak you hear me now.
9 'W'at 's use mak' foolish on de farm? dere 's no good chances lef'
10 An' all de tam you be poor man--you know dat 's true you'se'f;
11 We never get no fun at all--don't never go on spree
12 Onless we pass on 'noder place, an' mak' it some monee.
13 'I go on Les Etats Unis, I go dere right away
14 An' den mebbe on ten-twelve year, I be riche man some day,
15 An' w'en I mak' de large fortune, I come back I s'pose
16 Wit' Yankee famme from off de State, an' monee on my clothes.
17 'I tole you somet'ing else also--mon cher Napoleon
18 I get de grande majorité, for go on parliament
19 Den buil' fine house on borde l'eau--near w'ere de church is stand
20 More finer dan de Presbytere, w'en I am come riche man!'
21 I say 'For w'at you spik lak dat? you must be gone crazee
22 Dere 's plaintee feller on de State, more smarter dan you be,
23 Beside she 's not so healtee place, an' if you mak' l'argent,
24 You spen' it jus' lak Yankee man, an' not lak habitant.
25 'For me Bateese! I tole you dis: I 'm very satisfy--
26 De bes' man don't leev too long tam, some day Ba Gosh! he die--
27 An' s'pose you got good trotter horse, an' nice famme Canadienne
28 Wit' plaintee on de house for eat--W'at more you want ma frien'?'
29 But Bateese have it all mak' up, I can't stop him at all
30 He 's buy de seconde classe tiquette, for go on Central Fall--
31 An' wit' two-t'ree some more de boy,--w'at t'ink de sam' he do
32 Pass on de train de very nex' wick, was lef' Rivière du Loup.
33 Wall! mebbe fifteen year or more, since Bateese go away
34 I fin' mesef Rivière du Loup, wan cole, cole winter day
35 De quick express she come hooraw! but stop de soon she can
36 An' beeg swell feller jomp off car, dat 's boss by nigger man.
37 He 's dressim on de première classe, an' got new suit of clothes
38 Wit' long moustache dat 's stickim out, de 'noder side hees nose
39 Fine gol' watch chain--nice portmanteau--an' long, long overcoat
40 Wit' beaver hat--dat 's Yankee style--an' red tie on hees t'roat--
[...] Read more
poem by William Henry Drummond
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Vloeiende Nocturne
Hoe vaak het 's nachts niet regent
in mijn eenzaam vergezicht
dat het ritme van de stilte
ving in duizend druppels licht.
Dat de nacht het zwarte laken
op me spreidde als gordijn
als mijn hemelse satijn
en de sterren 't donker braken.
Hoorde het zachte kwaken
van het groot kikker-orkest,
die van hun geliefden spraken
dromend van een liefdesnest.
En de maan die lachte teder
om mijn voet -aan 't doek ontsnapt-
aan zijn oog ontsprong een bron
tot dit uiltje was geknapt.
Heel haar hart aan mij zich wijdde
en me raakte in gemoed
niet verzaakte in haar goed
maar met droppelkens verblijdde.
Hoe vaak het 's nachts niet regent
in mijn eenzaam vergezicht
dat het ritme van de stilte
ving in duizend druppels licht.
poem by Madrason writer
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Ort Jan van Hunks
Many years back an old pirate
Ort Jan van Hunks lived in Cape Town
and he had gathered enough loot
to live an honest life.
Just above the company gardens
he bought some land
and he thought that trustful slaves
would do the work for him
while he would watch his vineyards grow
and it would be possible
to give attention to his weaknesses.
The loneliness caught up with van Hunks
and he got himself a wife
but in Cape Town
at that time the choices was slim
and he was married to a huge woman
that was so broad
that she could not enter a door
without turning sideways
but he thought that in the cold winter evenings
she would keep him warm.
The trouble with his wife
was that she was a strict person
who drove their slave girls
to polish everything,
she had driven him away
from his own fireplace
with a hard hitting elbow,
as she was scared
that the ash from his pipe
would fall on the beautiful yellow-wood floor.
At the trees high up against the saddle
where Devil's peak joins Table Mountain,
van Hunks found a big rock
that was flat like a settee
and there nobody would bother him
as the Citizens thought
that only a lunatic
would climb the peaks of Table Mountain.
With a barrel of rum and a heap of tobacco
that he had carried along secretary
van Hunks was dreaming
with his pipe in his mouth
while he saw the shadow
of the mountain
[...] Read more
poem by Gert Strydom
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!


Dykker-Klokken
Det var i Aaret — — ak! nu kan jeg Aaret ikke huske;
Men Maanen skinnede ret smukt paa Træer og paa Buske.
Vor Jord er intet Paradiis; som Praas tidt Lykken lyser;
Om Sommeren man har for hedt, om Vinteren man fryser.
At melde i en Elegie, hvor tidt vi her maae græde,
Det nytter jo til ingen Ting, kan ei en Christen glæde.
Det var i Aaret, som De veed, jeg ei kan rigtig huske,
Jeg gik om Aftenen en Tour imellem Krat og Buske;
Det hele Liv stod klart for mig, men jeg var ei fornøiet;
Dog muligt var det Nordens Vind, som fik mig Vand i Øiet.
En Tanke gik, en anden kom, og, for mig kort at fatte,
Tilsidst jeg paa en Kampesteen mig tæt ved Havet satte.
I Ilden er der lidt for hedt, paa Jord, som sagt, man fryser,
Og stige i en Luft-Ballon — — nei! nei! mit Hjerte gyser;
Dog muligt at paa Havets Bund i sikkre Dykker-Klokker
Sit Liv man paa Cothurner gaaer, og ei, som her, paa Sokker.
Saa tænkte jeg, og Reisen blev til næste Dag belavet,
(I Dykker-Klokker, som man veed, kan vandres gjennem Havet).
— Af klart Krystal var Klokken støbt, de Svende frem den trække,
Tilskuere paa Kysten stod, en lang, en broget Række;
Snart var det Hele bragt i Stand, jeg sad saa luunt derinde,
Nu gleed da Snoren, Tridsen peeb, jeg blev saa sær i Sinde, -
For Øiet var det sort, som Nat, og Luften pressed' saare,
Den trykkede som Hjertets Sorg, der lettes ei ved Taare. -
Det var, som Stormens Orgel slog — jeg kan det aldrig glemme!
Som naar i Ørknen en Orkan med Rovdyr blander Stemme.
— Men snart jeg blev til Tingen vant, og dette saae jeg gjerne;
Høit over mig var ravne-sort, det bruste i det Fjerne.
Der Solen stod saa rød og stor, men ei med mindste Straale,
Saa at man uden sværtet Glas „ihr' Hoheit" kunde taale.
Mig syntes Stjerne-Himlen hist i sin Studenter-Kjole
Lig Asken af et brændt Papir, hvor Smaa-Børn gaae af Skole.
— Rundt om mig klarede det op, jeg hørte Fiske bande,
Hver Gang de paa min Klokke løb og stødte deres Pande.
Men Skjæbnen, ak! det slemme Skarn, misundte mig min Glæde,
Og som en Sværd-Fisk var hun nu ved Klokkens Snoer tilstæde,
Og hurtigt gik det: „klip! klip! klip!" rask skar hun Snoren over;
Der sad jeg i min Klokke net, dybt under Havets Vover.
Først blev jeg hed, saa blev jeg kold, saa lidt af begge Dele,
Jeg trøsted' mig; Du kan kun døe, se det er her det Hele.
Men Klokken sank dog ei endnu, den drev paa Havets Strømme,
Jeg lukkede mit Øie til, og lod saa Klokken svømme.
Den foer, ret som med Extra-Post, vist sine tyve Mile,
„Und immer weiter, hop! hop! hop!" foruden Rast og Hvile.
Een Time gik, der gik vel tre, men Døden kom dog ikke,
Saa blev jeg af den Venten kjed, og aabned mine Blikke.
Ak Herreje! ak Herreje! Hvad saae jeg dog paa Bunden!
Den første halve Time jeg som slagen var paa Munden. -
Dybt under mig var Bjerg og Dal med Skove samt med Byer,
Jeg Damer saae spadsere der med store Paraplyer. -
[...] Read more
poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!
