Quotes about vise
Silent refugees
What are we left with
When years and health are gone
When tents fall down under the roofs
When the shelters no longer shelter
When winters close down frozen and fireless
When summers burn crying for some ice
When springs forget to grow
And autumns die within a leaf
Who are we left with
When all the beloved are gone
When the helpful can no longer help
When there are no more roads to run
When the vacuum of the universe
Closes beyond our heads
Silent refugees from the earth
Silent refugees from the sky
In Who we shall die
[...] Read more
poem by Miroslava Odalovic
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

I build within the houses I will never live in (Nafaka)
the beds I sleep in I have never made
rains I drink I will never fall with
and the rains I fall in I never drank
the wind I breathe embracing the sides of the worls
what I want I can say no more
open for everything
for happiness and sorrow
good and evil
a cloud and a sun
even though
what I say can embrace me no more
u kucama gradim koje stanovala nisam
u krevetu spavam koji pospremila nisam
kise pijem s kojima pasti nikad necu
s kisama padam koje nikad popila nisam
s vjetrom disem koji strane svijeta grli
sve sto hocu vise ne mogu da kazem
[...] Read more
poem by Miroslava Odalovic
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!


I Riddertiden, som De Alle vide
I Riddertiden, som De Alle vide,
Sad Damerne i Kreds høit over Skranken
Og saae paa Kampen med de vilde Dyr.
Og kasted' Damen da sin Handske ned
Og bød sin Ridder kjækt at hente den,
Saa adlød han. — — Det var i Riddertiden,
At mangen ædel Frøken, fornem Frue
Tog mildt sig af den Fattige og Syge,
I Stilhed øvede den bedste Daad.
Som Roserne fremskyde ny' hvert Aar,
Saa lever ogsaa Hines ædle Gjerning.
Men Handskens Kasten blandt de vilde Dyr
Er nu kun til i Sagn og gamle Sange.
Den ædle Qvinde gaaer til Armods Skjul
Og virker godt ved milde Ord og Gjerning.
Hvo er ei gjerne hendes Tjener her
Og hjælper med at samle, med at bære;
Et Blik, et Ord kun — ja her det forstaaes,
At man kan springe ned selv paa Arena.
Og egenligt gjør vi her noget Sligt -
[...] Read more
poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!


E. Storm
Herr Zinklar drog over salten Sø,"
Ja, det kan man kalde en Vise,
Den bruser, som Bølgen om Sjølunds Ø,
Den ene, kan Skjalden prise!
poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Mother's Milk
Mother's milk is Love itself
The more you give
the more abundant it becomes
Majcino mlijeko je sama Ljubav
Sto ga vise dajes to je obilnije
poem by Miroslava Odalovic
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Self-love is not opposed to the love of other people. You cannot really love yourself and do yourself a favor without doing people a favor, and vise versa.
quote by Karl A. Menninger
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

Talented Hands
Heaven is a delicate petal to nurture
Hope should not be bereft of rain and vise-versa
Should you pluck heaven from it's place
For one tender moment?
Or forever have the blood of heaven's earth running down my hands
What would you do?
poem by Margaret Beil
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

The sky is a circle/Nebo je krug
nebo je krug
zatvoren za misao neba
prostora ima vise u kapi vode
kojom gasim zedj za poznanjem
od neba odbolovan san
the sky is the circle
closed for the thought of the sky
there’s more space within a waterdrop
in which I quench the thirst of knowledge
it’s a dream the sky had already got over
poem by Miroslava Odalovic
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Desire and fear
Desire reins fear
And fear, desire.
As desire succeeds,
Fear subsides and vise versa.
As desire to swim gets through,
Fear to swim fades away.
Fear of repercussion kills
Desire of being immoral.
When desire is impulsive
Fear takes back seat.
Desire can conquer fear
But not its consequences.
10.12.2008
poem by Rm. Shanmugam Chettiar
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Vodo ja sam samo ruka
Tek dodir što te vječnošću tka
Dodir od pjene bez riječi i zvuka
I plima što ti tajnu zna
Vodo uvijek te čekam kraj stijenja
I usta su mi ogrezla u soli
Tu solim ranu sopstvenog htijenja
Da kap me tvoja više ne boli
Da riječ bude nevina kao tvoja pjena
Da pije tvoja vina i bude tvoja sjena
©Miroslava Odalović
poem by Miroslava Odalovic
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

<< < Page 1 >