Graat Veir
Den vaade Taage hænger dorsk over Mark og By,
Det gider ikke regne engang fra sorten Sky;
Selv Gaardens Ænder ligge saa tause hver og een,
Med Hovedet bag Vingen, og ligne Kampesteen.
Ja Bedstemo'er i Stolen smaanikker, sover ind;
Den smukke Datterdatter, med Haanden under Kind,
Har gabet fire Gange, jeg veed hvad det spaaer,
See, over Brystet falder det lange, gule Haar.
Jeg selv sidder søvnig med Benene paatvers,
Jeg gider ikke læse i mine egne Vers!
poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!
