If Attila the Hun were alive today, he'd be a drama critic.
quote by Edward Albee
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

Related quotes

The Nuptials Of Attila
I
Flat as to an eagle's eye,
Earth hung under Attila.
Sign for carnage gave he none.
In the peace of his disdain,
Sun and rain, and rain and sun,
Cherished men to wax again,
Crawl, and in their manner die.
On his people stood a frost.
Like the charger cut in stone,
Rearing stiff, the warrior host,
Which had life from him alone,
Craved the trumpet's eager note,
As the bridled earth the Spring.
Rusty was the trumpet's throat.
He let chief and prophet rave;
Venturous earth around him string
Threads of grass and slender rye,
Wave them, and untrampled wave.
O for the time when God did cry,
Eye and have, my Attila!
II
Scorn of conquest filled like sleep
Him that drank of havoc deep
When the Green Cat pawed the globe:
When the horsemen from his bow
Shot in sheaves and made the foe
Crimson fringes of a robe,
Trailed o'er towns and fields in woe;
When they streaked the rivers red,
When the saddle was the bed.
Attila, my Attila!
III
He breathed peace and pulled a flower.
Eye and have, my Attila!
This was the damsel Ildico,
Rich in bloom until that hour:
Shyer than the forest doe
Twinkling slim through branches green.
Yet the shyest shall be seen.
Make the bed for Attila!
IV
Seen of Attila, desired,
[...] Read more
poem by George Meredith
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!


Manden fra Paradiis
Der var engang en Enke -
Dog nei! jeg maa mig først betænke;
Hun havde været det, men var nu gift paany,
Med Een fra Thy;
(Det maae vi ikke glemme).
— En Aftenstund, da Manden ei var hjemme,
Sad hun med Haanden under Kind,
Selv Theemaskinen var en Smule sovet ind,
(Den ellers sang en Tone, reen og klar,
Og førte tidt ved Bordet den bedste Passiar).
Fra Jordens Taageland,
Fløi Tankerne til hendes første Mand;
Hun kunde ei den søde Sjæl forglemme,
Og ak! den anden var jo ikke hjemme,
— „Du har det godt!" udbrød hun, „fri for Nød
Du sidder i det abrahamske Skjød,
Og seer til os, der i den snevre Stue
Maa plages slemt af Hoste og af Snue!"
Hun taug og faldt igjen i Tanker,
Da hører hun, hvor det paa Døren banker;
Hun skotter hen til Krogen;
„Uh! er der Nogen?"
(Thi hun var bange for — ja det var hele Tingen -
At see en Aand i den, der havde før slet ingen).
Nu banker det igjen, og saa gaaer Døren op — -
Men det er ingen Aand, nei Een med Kjød og Krop!
Det er en Haandværkssvend, der nu har sprængt sit Buur,
Og gaaer fra By til By og seer paa Guds Natur;
Han gjør Visitter kun, for ei at smægte,
Sligt kalder man: at fægte.
Han var, det saae hun nok, en sælle Een,
Der gik i dette Liv paa sine egne Been;
Og som han sagde det, der noget laae i Tonen,
Der rørte Konen.
Hun spurgte ham, hvorfra han kom, hvorhen han gik;
Og Svaret, som hun fik,
Det var: han drog paa Bursche-Viis,
Nu gjennem Tydskland til Paris. -
Da blev hun i sit Hjerte glad,
Hun dækked' op med Øl og Mad,
Og sagde: „Sæt sig dog, og spiis!
Hvad, reiser han til Paradiis?
O, Herre Gud! i dette Land
Der har jeg jo min første Mand;
Hils ham fra mig og fra vor Datter,
Og hils ham ogsaa lidt fra Fatter!"
[...] Read more
poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Strict It Gets
To challenge oneself,
Isn't fun that's done.
Because,
The critic visits.
And strict it gets.
To challenge oneself,
Isn't fun that's done.
Because,
The critic visits.
And strict it gets.
Stalking as a menace,
Looking for perfection in it.
And...
The critic vists.
And strict it gets.
Stalking as a menace,
Looking for perfection in it.
And...
The critic vists.
And strict it gets.
Picking seeking detail...
To prevail,
And...
The critic visits.
And strict it gets.
Detailed...
The critic visits.
And strict it gets.
Stalking as a menace,
Looking for perfection in it.
And...
The critic vists.
And strict it gets.
To challenge oneself,
Isn't fun that's done.
Because,
The critic visits.
And strict it gets.
Detailed!
The critic visits,
And strict it gets.
Detailed!
[...] Read more
poem by Lawrence S. Pertillar
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!


An Essay on Criticism
Part I
INTRODUCTION. That it is as great a fault to judge ill as to write ill, and a more dangerous one to the public. That a true Taste is as rare to be found as a true Genius. That most men are born with some Taste, but spoiled by false education. The multitude of Critics, and causes of them. That we are to study our own Taste, and know the limits of it. Nature the best guide of judgment. Improved by Art and rules, which are but methodized Nature. Rules derived from the practice of the ancient poets. That therefore the ancients are necessary to be studied by a Critic, particularly Homer and Virgil. Of licenses, and the use of them by the ancients. Reverence due to the ancients, and praise of them.
'Tis hard to say if greater want of skill
Appear in writing or in judging ill;
But of the two less dangerous is th'offence
To tire our patience than mislead our sense:
Some few in that, but numbers err in this;
Ten censure wrong for one who writes amiss;
A fool might once himself alone expose;
Now one in verse makes many more in prose.
'Tis with our judgments as our watches, none
Go just alike, yet each believes his own.
In Poets as true Genius is but rare,
True Taste as seldom is the Critic's share;
Both must alike from Heav'n derive their light,
These born to judge, as well as those to write.
Let such teach others who themselves excel,
And censure freely who have written well;
Authors are partial to their wit, 'tis true,
But are not Critics to their judgment too?
Yet if we look more closely, we shall find
Most have the seeds of judgment in their mind:
Nature affords at least a glimm'ring light;
The lines, tho' touch'd but faintly, are drawn right:
But as the slightest sketch, if justly traced,
Is by ill col'ring but the more disgraced,
So by false learning is good sense defaced:
Some are bewilder'd in the maze of schools,
And some made coxcombs Nature meant but fools:
In search of wit these lose their common sense,
And then turn Critics in their own defence:
Each burns alike, who can or cannot write,
Or with a rival's or an eunuch's spite.
All fools have still an itching to deride,
And fain would be upon the laughing side.
If Mævius scribble in Apollo's spite,
There are who judge still worse than he can write.
Some have at first for Wits, then Poets pass'd;
Turn'd Critics next, and prov'd plain Fools at last.
Some neither can for Wits nor Critics pass,
As heavy mules are neither horse nor ass.
Those half-learn'd witlings, numerous in our isle,
As half-form'd insects on the banks of Nile;
Unfinish'd things, one knows not what to call,
[...] Read more
poem by Alexander Pope
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!


Konen med Æggene
Der var en Kone paa Landet,
Hun havde en Høne blandt Andet.
Nu, lægge Æg er Hønens Fag,
Og denne gav eet hver evige Dag;
Det var et Par Snese, da de blev talt,
See, det fandt Konen ikke saa galt!
Hun dem forsigtig i Kurven fik,
Tog den paa Hovedet og gik.
Til Staden styrede hun sin Gang;
Men hun var ene og Veien var lang,
Skjøndt hun gik til af alle Kræfter.
Nu tænkte hun over og regned' efter,
Hvor godt hun fik sine Æg betalt,
Og det var jo heller ikke saa galt:
»Ja vist!« saaledes hun gaaer og taler,
»For disse faaer jeg en hel Rigsdaler.
For den vil jeg kjøbe to Høns, lad see!
Med den der hjemme har jeg da tre;
Hver lægger Æg, og om ikke længe
Kan jeg handle igjen og komme til Penge;
Jeg kjøber tre Høns, til de tre jeg har;
See det bliver sex- Deres Æg jeg ta'er;
Jeg sælger de halve, den anden Rest
Skal ruges til Kyllinger, det er bedst!
Jeg faaer da en Hønsegaard; tænk Dig bare!
Og den tager til. Det er holdende Vare!
Endeel lægger Æg, endeel ruger ud -
Hvor jeg bliver rig, Du søde Gud!
Jeg kjøber to Gæs og et lille Faar,
Og bedre og bedre Handelen gaaer
Med Æg og med Høns og med Fjær og med Uld.
Tilsidst faaer jeg Pengeposen fuld!
Jeg kjøber en Griis, jeg kjøber en Ko,
Hvo veed, maaske kan jeg kjøbe to?
See det giver af sig! og efter et Aar
Har jeg Huus og Folk og Køer og Faar.
Saa kommer en Frier ind i min Stue,
Han kysser min Haand, og jeg bliver Frue!
For han har en Gaard, der er større end min!
Jeg bliver saa fornem, saa stolt og saa fiin,
Jeg taaler ikke den mindste Snakken,
Jo, jeg skal vide at knejse med Nakken!«
— Og ret som hun sagde det, gjorde hun saa-
Klask! Æggene der paa Jorden laae!
Med dem den hele Lyksalighed faldt -
Og det var i Grunden ikke saa galt!
poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

The Rosciad
Unknowing and unknown, the hardy Muse
Boldly defies all mean and partial views;
With honest freedom plays the critic's part,
And praises, as she censures, from the heart.
Roscius deceased, each high aspiring player
Push'd all his interest for the vacant chair.
The buskin'd heroes of the mimic stage
No longer whine in love, and rant in rage;
The monarch quits his throne, and condescends
Humbly to court the favour of his friends;
For pity's sake tells undeserved mishaps,
And, their applause to gain, recounts his claps.
Thus the victorious chiefs of ancient Rome,
To win the mob, a suppliant's form assume;
In pompous strain fight o'er the extinguish'd war,
And show where honour bled in every scar.
But though bare merit might in Rome appear
The strongest plea for favour, 'tis not here;
We form our judgment in another way;
And they will best succeed, who best can pay:
Those who would gain the votes of British tribes,
Must add to force of merit, force of bribes.
What can an actor give? In every age
Cash hath been rudely banish'd from the stage;
Monarchs themselves, to grief of every player,
Appear as often as their image there:
They can't, like candidate for other seat,
Pour seas of wine, and mountains raise of meat.
Wine! they could bribe you with the world as soon,
And of 'Roast Beef,' they only know the tune:
But what they have they give; could Clive do more,
Though for each million he had brought home four?
Shuter keeps open house at Southwark fair,
And hopes the friends of humour will be there;
In Smithfield, Yates prepares the rival treat
For those who laughter love, instead of meat;
Foote, at Old House,--for even Foote will be,
In self-conceit, an actor,--bribes with tea;
Which Wilkinson at second-hand receives,
And at the New, pours water on the leaves.
The town divided, each runs several ways,
As passion, humour, interest, party sways.
Things of no moment, colour of the hair,
Shape of a leg, complexion brown or fair,
A dress well chosen, or a patch misplaced,
Conciliate favour, or create distaste.
From galleries loud peals of laughter roll,
And thunder Shuter's praises; he's so droll.
Embox'd, the ladies must have something smart,
[...] Read more
poem by Charles Churchill
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

I'm Alive (That Was The Day My Dead Pet Returned To Save My Life)
I was just kicking down the street
And the sun was in my eyes
So I couldn't see the truck
That was sixty times my size
And just seconds off from splattering me
Let me tell you
I was so scared I couldn't move
Like my boots were full of glue
Then I felt a little tug
And I thought of good Old Blue
And he pulled me from that catastrophe
That was the day
My dead pet returned to save my life
I'm alive
He's alive
I'm alive
I was spitting in the canyon
Near the cliff up on the mountain
When an unexpected sneeze
Hung me in the breeze
At forty five degrees in the sky
Suddenly I felt something
Had me by the belt
And in between my praying
Swore I heard a stallion neighing
Was the ghost of my horse
And I cried, yes I cried
That was the day
My dead pet returned to save my life
That was the day
My dead pet returned to save my life
I'm alive
He's alive
Hey, I'm alive
Things were getting gory
Got caught on territory
Belonging to the Crutches
In an alley in their clutches
Looking kind of dismal that night
Well the leader's name was Fats
Swinging broken baseball bats
Things got really frantic
Starting jumping in their panic
That was the day
My dead pet returned to save my life
That was the day
My dead pet returned to save my life
I'm alive, I'm alive, real alive
That was the day my dead pet returned
That was the day my dead pet returned
[...] Read more
song performed by Alice Cooper
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

Im Alive
(myles goodwyn)
Published by goody two tunes, inc. - bmi
I like to rock and I like to roll
I like the blues if its got some soul
I take my lovin any way you can
So if you got the time, honey Im your man
Cause Im alive, Im alive, Im alive
Ive learned to coped with the crap and jive
Remember boy, just to stay alive
Only the strong survive
Only the strong survive, and Im alive, yeah
I got no reasons for slowin down
I like to move, and Im glory bound
The silent runner in the edge of night
So dont you stand in my way, unless you wanna fight
Cause Im alive, Im alive, Im alive
I left my family in 65
And they said boy, just to stay alive, yeah
Remember only the strong survive
Only the strong survive, keep your head up boy, ooh
Im alive (Im alive), Im alive (Im alive)
And I really feel like gettin it on
Im alive (Im alive), Im alive (Im alive)
I said Im ready and Im feelin alright, ooh
And Im gonna find some lovin tonight, some good good love
And Im lookin at you, I know what I wanna do, yeah
Something I can get into
Im alive, Im alive, Im alive
I left my family in 65
And they said boy, just to stay alive, yeah
Remember only the strong survive, they said
Im alive, Im alive, Im alive (Im alive)
I can cope with all that crap and all that jive, baby (Im alive)
Im alive, Im alive, Im alive (Im alive)
And it feels good, yeah
song performed by April Wine
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!


Bruden i Rørvig Kirke
Klart skinner Maanen paa den nøgne Kyst.
I Præstegaarden er nu Alt saa tyst;
Dog, tyst og stille er det stedse der,
Thi i den øde Egn den ligger her
Paa Tangen, som gaaer langt hist ud i Havet,
Hvor Kirken staaer i Sandflugt halv begravet.
Hvem nærmer sig? — Med stærke Skridt de gaae.
Det er en Skare Mænd med Kapper paa!
Men under Kappen blinker Staalet frem;
Den gamle Præst de gjæste i hans Hjem. -
Alt ryster Porten ved de stærke Slag;
Selv Spurven vækkes under Husets Tag
Og flagrer, bange, fra sin lille Rede,
Til Lyngen paa den sorte Hede.
II
Med Fader-Blik og sølvgraat Haar,
Den gamle Præst nu hos dem staaer;
Men taus som Aander er hver Mand;
De pege mod den nøgne Strand,
Hvor Kirken hæver sin røde Muur,
I den døde Natur.
Han kjender i dem et fremmed Folk;
De vise ham Guld og den skarpe Dolk,
De bede og true — nu drage de bort,
Og Præsten følger i Kjortel sort.
Fast holder han Bibelen under sin Arm,
Men Hjertet banker i Oldingens Barm;
De bane sig Vei gjennem Sandet,
Til Kirken ved Vandet.
III
Rundtom er alt saa øde, man seer kun den nøgne Strand,
Hvor Tangen flagrer i Vinden, henad det hvide Sand.
Saa underligt Bølgerne synge og over Dybet gaae,
De svulme, som Hjertet der længes, derfor de briste maae.
I Maanskinnet stiger Skummet, det hvide Bølge-Liig;
Den hvidgraa Maage flygter med bange, hæse Skrig,
Og slaaer mod Kirke-Ruden sit stærke Vinge-Par.
See Kirken den er oplyst, som aldrig før den var,
Og huult og dæmpet stiger derinde Sangen frem,
Det er, som Tone-Bølgen kom fra de Dødes Hjem.
IV
Af fremmede Mænd er hele Kirken fuld,
De straale sært i Vaaben og i Guld;
Kun tyndt er Skjægget om den brune Kind,
De hylle sig i deres Kapper ind;
Med Raslen Sværdene mod Gulvet slaae;
Man seer en Qvinde ene blandt dem staae,
[...] Read more
poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!


December
'Hver sorgfuld Sjæl, bliv karsk og glad,
Ryst af din tunge Smerte,
Et Barn er født i Davids Stad,
Til Trøst for hvert et Hierte.'
*
(Juleaften).
Ungersve nden.
Dybt i mit Hjerte, hvor hun boer,
Et mægtigt Juletræ der groer,
Og det for hende ene.
Med Tankens Stjernelys det staaer,
Og Troskabs-Fuglen lifligt slaaer,
Bag Haabets grønne Grene.
Alt, hvad jeg har paa Jorden her,
Det finder hun paa Træet der,
Alt er for hende ene.
Jeg skal i Aften hende see,
Der leges Juul, hvo veed, maaskee
Hvad Himlen der mig bygger,
See hendes Sødskende, de Smaae,
Alt lyttende ved Døren staae,
Mens deres Træ hun smykker.
Børnene i Kammeret.
Waldemar.
Saae Du det store Træ, der kom igaar?
Jeg veed, nu er det plantet op derinde.
Og veed Du hvad? Det midt i Salen staaer,
Saa meget Stads paa Grenene de binde.
Jeg troer jeg faaer en nydelig Husar,
Og saa et Buur til begge mine Skader.
Jonna.
Men Jesu-Barnet aldrig seet jeg har,
Han kommer jo deroppe fra Gud Fader,
Og bringer os den hele Stads hvert Aar,
Hvor kan han komme ned og det saa stille?
Mon ogsaa Broder Viggo noget faaer,
Mon Jesu-Barnet veed, vi har den Lille?
Louise.
Det kan Du sagtens troe, til lille Broer
Han ogsaa noget deiligt Stads vil sende,
Han kom jo ned fra Himlen, sagde Mo'er,
[...] Read more
poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!Couldn't connect to MySQL


Langelandsk Folkemelodi
Hun mig har glemt! min Sorg hun ei see!
Ung Elskovs Død gjør Hjertet saa Vee!
Jeg vil gaae min lystig Gang,
Solen skinner jo Dagen lang,
Droslen fløiter sin Sang.
Hun mig har glemt! min Sorg hun ei see!
Ung Elskovs Død gjør Hjertet saa Vee!
Vinden bærer fra Hjemmets Ø;
Ud, derud paa den aabne Sø.
Alle Griller skal døe!
Hun mig har glemt! min Sorg hun ei see!
Ung Elskovs Død gjør Hjertet saa Vee!
Nye Lande jeg snart skal see,
Øiet græd, men nu skal det lee,
Selv om Hjertet har Vee!
Hun mig har glemt! min Sorg hun ei see!
Ung Elskovs Død gjør Hjertet saa Vee!
Solen skinner jo Dagen lang,
Maanen taus gaaer sin gamle Gang,
Hjertets Sorg bliver Sang.
poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

2 Pieces Of Drama
2 pieces of drama
The hammer's bout' to fall
2 pieces of drama
there's gunplay in the hall
2 pieces of drama
Make peace with your momma, the consequence is dire
2 pieces of drama
Boy you know not to play with fire
He rocks a big ??? caber
A ping pong table for a ring
He's mentally unstable
To him murder it ain't no thing
He'll do you dirty style
He's holding dirty bile
He's out pumping on the corner
Trying to stay warm
And keep it cool like Miles
He keeps it fundamental
He's got the jeans and the bubblegoose on
There's murder on his mental
He's got the deuce deuce in his palm
And y'all know the fable
How cain did able
Ever since the beginning
The world keeps pinning just like a turntable
2 pieces of drama
The hammer's bout' to fall
2 pieces of drama
there's gunplay in the hall
2 pieces of drama
Make peace with your momma, the consequence is dire
2 pieces of drama
Boy you know not to play with fire
La la la la la la la la (B Real Hand on the Pump sample)
When it's selling out back
Likes to pump crack
To the fiends that be getting high
He keeps his hand on the pump
He's ready to dump
On any chump that would even try
He got a finger on the trigger
He ain't scared to pull it
Head full of liquor
Boy you might catch a bullet
They're holes in stable
Drugs on the table
Everybody's sitting round
Watching cops on the cable
Dressed like a slob
Keeps his hair braided
[...] Read more
song performed by Everlast
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!


Dykker-Klokken
Det var i Aaret — — ak! nu kan jeg Aaret ikke huske;
Men Maanen skinnede ret smukt paa Træer og paa Buske.
Vor Jord er intet Paradiis; som Praas tidt Lykken lyser;
Om Sommeren man har for hedt, om Vinteren man fryser.
At melde i en Elegie, hvor tidt vi her maae græde,
Det nytter jo til ingen Ting, kan ei en Christen glæde.
Det var i Aaret, som De veed, jeg ei kan rigtig huske,
Jeg gik om Aftenen en Tour imellem Krat og Buske;
Det hele Liv stod klart for mig, men jeg var ei fornøiet;
Dog muligt var det Nordens Vind, som fik mig Vand i Øiet.
En Tanke gik, en anden kom, og, for mig kort at fatte,
Tilsidst jeg paa en Kampesteen mig tæt ved Havet satte.
I Ilden er der lidt for hedt, paa Jord, som sagt, man fryser,
Og stige i en Luft-Ballon — — nei! nei! mit Hjerte gyser;
Dog muligt at paa Havets Bund i sikkre Dykker-Klokker
Sit Liv man paa Cothurner gaaer, og ei, som her, paa Sokker.
Saa tænkte jeg, og Reisen blev til næste Dag belavet,
(I Dykker-Klokker, som man veed, kan vandres gjennem Havet).
— Af klart Krystal var Klokken støbt, de Svende frem den trække,
Tilskuere paa Kysten stod, en lang, en broget Række;
Snart var det Hele bragt i Stand, jeg sad saa luunt derinde,
Nu gleed da Snoren, Tridsen peeb, jeg blev saa sær i Sinde, -
For Øiet var det sort, som Nat, og Luften pressed' saare,
Den trykkede som Hjertets Sorg, der lettes ei ved Taare. -
Det var, som Stormens Orgel slog — jeg kan det aldrig glemme!
Som naar i Ørknen en Orkan med Rovdyr blander Stemme.
— Men snart jeg blev til Tingen vant, og dette saae jeg gjerne;
Høit over mig var ravne-sort, det bruste i det Fjerne.
Der Solen stod saa rød og stor, men ei med mindste Straale,
Saa at man uden sværtet Glas „ihr' Hoheit" kunde taale.
Mig syntes Stjerne-Himlen hist i sin Studenter-Kjole
Lig Asken af et brændt Papir, hvor Smaa-Børn gaae af Skole.
— Rundt om mig klarede det op, jeg hørte Fiske bande,
Hver Gang de paa min Klokke løb og stødte deres Pande.
Men Skjæbnen, ak! det slemme Skarn, misundte mig min Glæde,
Og som en Sværd-Fisk var hun nu ved Klokkens Snoer tilstæde,
Og hurtigt gik det: „klip! klip! klip!" rask skar hun Snoren over;
Der sad jeg i min Klokke net, dybt under Havets Vover.
Først blev jeg hed, saa blev jeg kold, saa lidt af begge Dele,
Jeg trøsted' mig; Du kan kun døe, se det er her det Hele.
Men Klokken sank dog ei endnu, den drev paa Havets Strømme,
Jeg lukkede mit Øie til, og lod saa Klokken svømme.
Den foer, ret som med Extra-Post, vist sine tyve Mile,
„Und immer weiter, hop! hop! hop!" foruden Rast og Hvile.
Een Time gik, der gik vel tre, men Døden kom dog ikke,
Saa blev jeg af den Venten kjed, og aabned mine Blikke.
Ak Herreje! ak Herreje! Hvad saae jeg dog paa Bunden!
Den første halve Time jeg som slagen var paa Munden. -
Dybt under mig var Bjerg og Dal med Skove samt med Byer,
Jeg Damer saae spadsere der med store Paraplyer. -
[...] Read more
poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!


November
'Tredje Reeb ind! - - Op at beslaae Mersseilet! -
Ha, alle Djævle, hvilken Nat! -'
*
Nøgent, øde Sted paa Jyllands Vestkyst.
(Det er Nat og Maaneskin; Skyerne jage hen over det oprørte Hav).
En Skare onde Natur-Aander mødes, de leire sig i Sandet.
Den Første.
Her November har sin Throne,
Hvilken deilig Dandseplads!
Storm og Hav er vort Orchester.
Hør dog, hvilket lystigt Stykke!
Mine Been er Hvirvel-Vinde;
Kom, imens de Andre sladdre
Om de natlige Bedrifter.
Den Anden.
Dette Sted især jeg ynder.
Om en herlig Spas det minder!
See I [rettet fra: i] der det løse Qviksand?
Det er flere Aar nu siden,
Men som nu, just i November,
Kom en lystig Brudeskare;
Klarinet og Violiner
Klang heel lysteligt fra Vognen,
Hvor med Silkebaand om [rettet fra: um] Haaret,
Bruden sad, saa ung og deilig.
Med en Taage jeg dem blænded',
I et Nu de svandt i Sandet.
Den Tredie.
Det er kun i forgaars siden,
Jeg mit Eventyr har prøvet.
Nyligt havde Stormen lagt sig,
Havet hvilte som et Klæde.
Stille laae et Vrag derude,
Alt dets Mandskab længst var borte,
Kun en Mand og tvende Qvinder
Endnu stode der forladte,
Men der laae en Baad paa Dækket,
Stor og bred; de der dem satte.
Manden bortskar [rettet fra: bortskjar] alle Touge,
Undersøgte Alting nøie,
Haabede, naar Vraget sank,
Baaden, frelst fra Dybets Hvirvler,
Let dem bar paa Havets Flade.*
Men eet Toug sig for ham skjulte,
Livet hang ved dette ene.
[...] Read more
poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!


Gefion
Kong Gylfe sidder i Gildehuus,
Saa klare Kjerterne brænde;
Han drikker Mjød af det blanke Kruus,
Med sine gjæveste Svende.
Mens Kruset lystigt om Bordet gaaer,
Veifarende Qvinde ved Døren staaer;
Snildt kan hun Strængene røre,
Kong Gylfe lyster at høre.
Sært toner den dybe Strængeleg,
En Qvinde kunde den kyse!
Det er, som Stormen ryster en Eeg,
Som vilde Øxne der fnyse.
Ja, Sangen trænger til Marv og Been,
Saa synger Bølgen mod Klippens Steen,
Og huler de stolte Kyster,
Som den i Brændingen kryster.
Snart stiger Tonen klagende, øm,
Det haardeste Bryst at bøie,
Snart klinger den mild, som Barnets Drøm,
Som Fuglens Sang i det Høie.
Kong Gylfe lytter saa taus dertil.
„Din Sang jeg kongelig lønne vil!
Spænd fire Øxne for Ploven,
Pløi Dig en Ager fra Skoven!
Hvad Du i et Døgn kan pløie der,
For Sangen jeg Dig vil skjænke!"
— Hun takker og gaaer — Men Een og hver
Nu sidde saa taus paa Bænke.
„Tys! atter rører hun Harpen snildt."
— „Det Øxnene er, som fnyser vildt!"
— „Tys! hører I Storm og Torden?"
— „Nei! Ploven hun sætter i Jorden."
„Tro mig, jeg hører nu hendes Sang,
Som Brændingen monne den tone!"
— „Nei, det er Ploven hun sætter igang,
Hun pløier det Bedste fra Skaane!
I Furen bølger den salte Sø,
Hun har sig pløiet en deilig Ø,
Med Kjæmpehøie og Skove."
— Vi Danske maae Gefion love!
poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!


April
'- Frihed, synger Du, April!
med nyfødt Grønt og Sommer-Smiil.'
*
(Strandveien).
En ung Herre (til Hest).
O, April! en deilig Maaned!
En Champagne-Maaned er Du!
Gjennem Snee og Vinterkulde
Du fremsprudler Liv og Varme.
Sommersol og Vinterhagel,
Marken Grøn, og dog lidt Snee!
Mig i Sind og Skind Du ligner,
Som en Draabe ligner Draaben.
Ungdomsglad jeg slynger Armen
Om hver buttet deilig Pige,
Trykker Kys paa Barm og Læbe;
Sværmer nu hos Pleisch og Minni, 1
Siger Vittighed, par Diable!
- Andre Tider Regn og Taage,
Slemme Breve uden Penge;
Creditorer slaae paa Døren. -
Det er nu en Hagelbyge!
Solen skinner! - bort med Griller!
Du April, min egen Maaned!
En Champagne-Maaned er du!
(han jager afsted).
Elskeren (under Træet).
Høit paa Grenen Fuglen gynger;
Hører dog, hvor smukt den synger!
Qviddrer lystigt, hvad den veed,
Synger om min Kjærlighed;
Nævner over tusind' Gange
Hendes Navn i sine Sange.
Hjertet finder atter Ro,
Thi jeg veed, hun er mig tro!
Fuglen.
Vinter-Kulden mig bortskræmmed'.
Bryllup er der nu i Hjemmet;
Bruden var Din Hjertenskjær, -
- Du forstaaer ei Sangen her - !
Elskeren.
Budskab den fra hende bringer,
O, saa saligt , sødt det klinger!
Mig hun seer paa Tankens Strøm
Og i hendes bedste Drøm.
Fuglen.
[...] Read more
poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!Couldn't connect to MySQL

Burning Alive
[oooh yeah]
Burnin alive, set my soul on fire
Runnin with a gun, this place is gonna burn
No firewater, or novacaine
No thunderstorm, no john wayne
No kids to rock, nowhere to run
So watch out cause this place is gonna burn
Burnin alive, burnin alive
Burnin alive, burnin alive
[burnin alive, burnin alive]
They be smokin your hide, come runnin wild
Tell you nothin to fear, cause the buck stops here!
He came from a little town called hope
And someday, maybe, itll go up in smoke
[i say]
No firewater, or novacaine,
No thunderstorm, and no john wayne
No kids to rock, nowhere to run
So watch out, cause this place is gonna burn
Burnin alive, burnin alive
Burnin alive, burnin alive
Its an all out war, an all out war
Burnin alive, burnin alive
Somewhere, theres a little town called hope
And someday, maybe baby, hell inhale that smoke!
[yeah, were] burnin alive, burnin alive
[burnin alive, burnin alive
Burnin alive, burnin alive
Burnin alive, burnin alive]
Its an all out war, an all out war
Hear the battle roar, its an all out war
[yeah were] burnin alive, burnin alive
[burnin alive, burnin alive]
[yeah] watch the place burn down
song performed by AC-DC
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

Keepin The Summer Alive
When its ice cream weather get the gang back together
Roll down your windows and ride
Theyll be sleepin in the sand dunes dancin in the streets
Theyre just tryin to keep the summer alive
Theyre just tryin to keep the summer alive
(sum sum summer ah live)
Theyre just tryin to keep the summer alive
(ah keep the summer)
Theyre just tryin to keep the summer alive
(sum sum summer alive)
Theyre just tryin to keep the summer alive
(try to keep the summer)
When its ice cream weather all the girls will look better
The boys try to give them a ride
To the one last party fore the school bell rings
Theyre just tryin to keep the summer alive
Theyre just tryin to keep the summer alive
(sum sum summer)
Theyre just tryin to keep the summer alive
(sum sum summer)
Theyre just tryin to keep t alive)
Theyre just tryin to keep the summer alive
(alive)
Lay down in the sun
And watch the clouds roll by
And bein with the one you love
In the summertime
When its last september back in school well remember
The cure for the wintertime blues
Grab your girl hit the road head on down to the beach
Youll be comin home with sand in your shoes
Theyre just tryin to keep the summer alive
(sum sum summer )
Theyre just tryin to keep the summer alive
(sum sum summer)
Theyre just tryin to keep the summer alive
(sum sum summer)
Theyre just tryin to keep the summer alive
(alive)
Theyre just tryin to keep the summer alive
(yeah yeah uh huh I know well keep the summer)
Were just tryin to keep the summer alive
(yeah yeah uh huh I know well keep the summer)
Just tryin to keep the summer alive
(yeah yeah uh huh I know well keep the summer)
Just tryin to keep the summer alive
(yeah yeah uh huh I know well keep the summer)
Keep the summer alive
(yeah yeah uh huh I know well keep the summer)
Well just
[...] Read more
song performed by Beach Boys
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

Im Alive
Im alive - and the world shines for me today
Im alive - suddenly I am here today
Seems like forever (and a day), thought I could never (feel this way)
Is this really me? Im alive, Im alive
Im alive - and the dawn breaks across the sky
Im alive - and the sun rises up so high
Lost in another world (far away), never another word (till today)
But what can I say? Im alive, Im alive, Im alive
(instrumental break)
Suddenly came the dawn (from the night), suddenly I was born (into light)
How can it be real? Im alive, Im alive, Im alive
Im alive - and the world shines for me today
Im alive - suddenly I am here today
Seems like forever (and a day), thought I could never (feel this way)
Is this really me? Im alive, Im alive, Im alive
(instrumental break)
Im alive, Im alive, Im alive, Im alive
song performed by Electric Light Orchestra
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

Dead Or Alive
Well the new sheriff sent me a letter
Yes the new sheriff sent me a letter
He said, come up and see me dead or alive,
Come up and see me dead or alive.
Well its a hard road dead or alive
Its a hard road dead or alive
Well its a hard road dead or alive
Its a hard road dead or alive
Well I really dont like your hard rock hotel (yeah) sheriff
Well I really dont like your hard rock hotel, sheriff
Dead or alive, no sheriff
Dead or alive, no sheriff
Well its a hard road dead or alive
And its a hard road dead or alive
And its a hard road dead or alive
And its a hard road dead or alive
Well he even sent me my picture
(oh yeah, and hello)
He even sent me my picture
(yeah yeah)
Hey, how do I look boy (wonderful)
Dead or alive?
How do I look boy (sweet) dead or alive?
Its a hard road dead or alive
Its a hard road dead or alive
Well, its a hard road dead or alive
And its a hard road dead or alive
Dead or alive
Dead or alive
Dead or alive
Dead or alive
Dead or alive
Dead or alive
song performed by Van Morrison
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!
