Latest quotes | Random quotes | Vote! | Latest comments | Submit quote

Dainties

Dainties, sin, ten, net, stain, in, sand, den, it;
And like burning coals,
But let the men of blood depart from you! !

Spice, rice, ice, nice, mice, dice, price, lice, vice;
And like two boiled eggs and gin!
But let the men of blood depart from you.

Dainties, tan, and, an, as, ties, saint, is, ants;
And like the muse of love in the time of war! !
But let the men of blood depart from you.

poem by Report problemRelated quotes
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Share

Related quotes

Hans Christian Andersen

November

'Tredje Reeb ind! - - Op at beslaae Mersseilet! -
Ha, alle Djævle, hvilken Nat! -'

*
Nøgent, øde Sted paa Jyllands Vestkyst.
(Det er Nat og Maaneskin; Skyerne jage hen over det oprørte Hav).

En Skare onde Natur-Aander mødes, de leire sig i Sandet.

Den Første.
Her November har sin Throne,
Hvilken deilig Dandseplads!
Storm og Hav er vort Orchester.
Hør dog, hvilket lystigt Stykke!
Mine Been er Hvirvel-Vinde;
Kom, imens de Andre sladdre
Om de natlige Bedrifter.

Den Anden.
Dette Sted især jeg ynder.
Om en herlig Spas det minder!
See I [rettet fra: i] der det løse Qviksand?
Det er flere Aar nu siden,
Men som nu, just i November,
Kom en lystig Brudeskare;
Klarinet og Violiner
Klang heel lysteligt fra Vognen,
Hvor med Silkebaand om [rettet fra: um] Haaret,
Bruden sad, saa ung og deilig.
Med en Taage jeg dem blænded',
I et Nu de svandt i Sandet.

Den Tredie.
Det er kun i forgaars siden,
Jeg mit Eventyr har prøvet.
Nyligt havde Stormen lagt sig,
Havet hvilte som et Klæde.
Stille laae et Vrag derude,
Alt dets Mandskab længst var borte,
Kun en Mand og tvende Qvinder
Endnu stode der forladte,
Men der laae en Baad paa Dækket,
Stor og bred; de der dem satte.
Manden bortskar [rettet fra: bortskjar] alle Touge,
Undersøgte Alting nøie,
Haabede, naar Vraget sank,
Baaden, frelst fra Dybets Hvirvler,
Let dem bar paa Havets Flade.*
Men eet Toug sig for ham skjulte,
Livet hang ved dette ene.

[...] Read more

poem by Report problemRelated quotes
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Share
Hans Christian Andersen

Januar

'- Nyfødt Aaret er vorden!
Stolt, med den flagrende Lok, i Storm og i Blæst,
Paa sin vingede Hest
Jager Tiden hen over Jorden - !'
*
Vandringsmanden.
Et Hjem for Samojed og Pescheræ
Viser den frosne Jord med sin Snee;
Men her, som i et Feeland at see,
Staaer det riimfrosne Træ
Og løfter mod Solen sin glimrende Green
Mod en Luft, som Italiens, sortblaa, men reen.
Det er deiligt at see,
Hvor over den hvide Snee
Den sorte Rovfugl svæver,
Og Hytterne hist, hvor Røgen sig hæver,
Hvor Pigen strøer Korn af sin lille Kurv
For den qviddrende Spurv.
- Ja, nyfødt Aaret er vorden!
Stolt med den flagrende Lok, i Storm og i Blæst,
Paa sin vingede Hest
Jager Tiden hen over Jorden,
Trykker med faderlig Arm
Sine Børn, de kommende Aar, til sin Barm.
Er Maanen i Næ tolv Gange vorden,
Svæver et Barn fra hans Bryst til Jorden,
Hvorfra den ventende Broder vil stige
Igjen til sit evige Rige.
Thi Himmelens mægtige Blaa er det Hav,
Hvor Aaret forsvinder,
Hvorfra det nye oprinder
For vor Jord, denne altid blomstrende Grav.
Tiden
(paa sin vingede Hest).
Min Jord, Du er saa skjøn at see
I Sommer-Grønt, i Vinter-Snee!
Din Kamp, Din Færdsel, Død og Liv,
Alt peger til et Guddoms-Bliv!

Du Hvilepunkt for Tanken gav;
Først saae jeg kun et Taage-Hav,
Det maatte snart for Lyset døe,
Og Du fremstod, men alt var Sø!
Da voxte frem den første Ø,
Med Skov og Frugt og Blomster smaae,
Og Mennesket sin Skaber saae.

Hvert Aar et Barn jeg sendte ned,
Og gjennem Had og Kjærlighed
Det atter sig til Himlen svang,

[...] Read more

poem by Report problemRelated quotes
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Share
Hans Christian Andersen

Marts

'Livets Frihed, Jordens Baand,
Kamp imellem Form og Aand.'

*
Mægtigt Vaarens Pulse banke,
Dog er det saa kold en Tid;
See, imellem Form og Tanke
Viser sig den store Strid;
Aaret giver i det Mindre,
Hvad i Secler Verden gav,
Hvad du seer, hvor Stjerner tindre,
Og i Oldtids sjunkne Grav,
Livets Frihed, Jordens Baand,
Kamp imellem Form og Aand.
*
Jorden.
Ton høit i Tidens Kamp mit stolte Qvad!
En Verden være mig mit Nodeblad,
Urbjergene, som dybt grundfæsted' staae,
De er' de sorte Streger, sat' derpaa,

Og hver Forstening, hvert et Lag deri,
Er Noden til den stolte Melodie.
Hvert Mammuthsdyr, hver Blomst i Stenen bundet
Os synger om et Liv, som er forsvundet,
Om Tidens Stræben, Tidens snevre Baand,
Om Kampen mellem Formerne og Aand.

Hvo sprængte Himlen med sit Stjernetal,
Den vidtudstrakte Ymers Pandeskal,
Den høie Himmelhvælving i sin Skranke -
Hvo, uden Aanden med sin Flamme-Tanke?
Copernikus gav Jorden Liv og Gang,
Stolt alle Sphærerne i Rummet sang,
De gamle Former bort som Avner fløi,
Og Verden blev saa navnløs stor og høi.

Den vilde Søgang bryder stolt hver Skranke,
Og Klippen brister, som den skjøre Planke,
Sø bliver Land og Landet atter Sø,
Men dobbelt skjøn sig reiser Ø ved Ø,
Det indre Liv sig lader ei betvinge.
See! Skovene fra Jordens Muld fremspringe,
Fixstjernens Skjær naaer ned til Jordens Bugt,
Skjøndt Secler svinde i dens snare Flugt,
Men Rummet ei kan Kraftens Straale dæmpe,
Forgjæves Titans Børn mod Himlen kjæmpe.
Brænd Byer af, riv ned med Tiger-Kloe,
Strøe Salt i Gruset, at ei Græs skal groe! -
Dog reiser Aanden atter Steen ved Steen,

[...] Read more

poem by Report problemRelated quotes
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Share
Hans Christian Andersen

Den fremmede Fugl

Seer Du Huset med de røde Bjelker i den hvide Muur?
Rundt om kneise stolte Bøge i den store frie Natur.
Seer Du hist, bag Brombærhækken, Drengen med det aabne Blik?
Ene tumler han sig, lystig efter muntre Drenge-Skik;
Men nu standser han og lytter, thi høit oppe paa en Green,
Sidder der en Fugl og synger, o en lille, deilig een!
Ret som Guld og skjønne Perler skinner Hoved jo og Krop,
Og den selv er ikke større end en fyldig Rosenknop.
Drengen og den lille Sanger blive snart fortrolig her,
Og de skiftes til at synge i det røde Aftenskjær.
Men i Drengens Hoved spøger mange rare Eventyr,
Dem han alle vil fortælle for det lille smukke Dyr;
Men see, Fuglen kan dem alle, selv han saae det paa sin Flugt,
Ingen kan som han fortælle, nei, det er dog alt for smukt!
Men det er ei nok med dette, den kan ogsaa hexe lidt;
Tusind Mile kan den flyve, mens den siger „qvirrevit!"
See den flyver, og den kommer, Drengen er saa sjæleglad,
Sjældne Frøkorn bringer Fuglen, indsvøbt i et Rosenblad.
I hvert Frø er skjulte Kræfter, knap er et i Jorden lagt,
Før et Trylleslot der voxer i sin hele, stolte Pragt.
Taget er af Morgenrøde, Søilerne er Bjergets Snee,
Og igjennem Slots-Portalet kan man ind i Himlen see!
Men et andet Frøkorn svulmer til en deilig Sommersky,
Og med Dreng og Fugl den svæver over Skov og Mark og By,
Seiler ind i Aftensolen, o den er saa rød og stor!
Stiger derpaa ind i Himlen, hvor den gode Gud jo boer;
Seer de mange, mange Stjerner, der som hvide Blomster staae,
Jesubarnet og Guds Engle med de store Vinger paa.
Skyen daler atter med dem, bringer dem til Skovens Krat,
Hvor de smukke Alfer lege i den lyse Sommer-Nat,
Og hvor Aanden af hvert Blomster, der henvisner Aar for Aar,
Atter nu i Midnats-Timen duftende for Øiet staaer.
Fra et Frøkorn stiger hurtigt frem en Palme, høi og stor,
Drengen der med Fuglen sidder, Træet meer og mere groer;
Høit det voxer over Skoven, over Skyen mod sin Gud,
Breder stolt sin grønne Krone over hele Jorden ud.
Fjerne Lande, fjerne Have, seer han dybt dernede staae,
Dog imellem Jord og Himmel underlig han længes maae.
Over Skyen, høit deroppe, Hjertet vil mod Jorden ned,
Og fra Jorden vil det atter søge hist — hvad det ei veed.
Saadan svinder Aar og Dage, Barnets søde Sorg og Lyst,
Øiet bliver da til Flamme, thi det brænder i hans Bryst.
Fuglen flyver, Fuglen kommer, og den flyver bort igjen;
See, da sidder han ved Stranden, stirrer over Fladen hen;
Øiet seer kun Hav og Himmel; Alt er det umaalte Blaae;
Ingen Ø og ingen Skyer, for det trætte Øie staae.
Men see hist, en sneehvid Svane nærmer sig mod Kysten her,
Og sin kjære Fugl han kjender i den stolte Svane der.
See, en Blomsterbaad den trækker, bunden ved sit Vinge-Par!
Og en underdeilig Pige den jo med i Baaden har.

[...] Read more

poem by Report problemRelated quotes
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Share
Hans Christian Andersen

Bruden i Rørvig Kirke

Klart skinner Maanen paa den nøgne Kyst.
I Præstegaarden er nu Alt saa tyst;
Dog, tyst og stille er det stedse der,
Thi i den øde Egn den ligger her
Paa Tangen, som gaaer langt hist ud i Havet,
Hvor Kirken staaer i Sandflugt halv begravet.
Hvem nærmer sig? — Med stærke Skridt de gaae.
Det er en Skare Mænd med Kapper paa!
Men under Kappen blinker Staalet frem;
Den gamle Præst de gjæste i hans Hjem. -
Alt ryster Porten ved de stærke Slag;
Selv Spurven vækkes under Husets Tag
Og flagrer, bange, fra sin lille Rede,
Til Lyngen paa den sorte Hede.

II
Med Fader-Blik og sølvgraat Haar,
Den gamle Præst nu hos dem staaer;
Men taus som Aander er hver Mand;
De pege mod den nøgne Strand,
Hvor Kirken hæver sin røde Muur,
I den døde Natur.
Han kjender i dem et fremmed Folk;
De vise ham Guld og den skarpe Dolk,
De bede og true — nu drage de bort,
Og Præsten følger i Kjortel sort.
Fast holder han Bibelen under sin Arm,
Men Hjertet banker i Oldingens Barm;
De bane sig Vei gjennem Sandet,
Til Kirken ved Vandet.

III
Rundtom er alt saa øde, man seer kun den nøgne Strand,
Hvor Tangen flagrer i Vinden, henad det hvide Sand.
Saa underligt Bølgerne synge og over Dybet gaae,
De svulme, som Hjertet der længes, derfor de briste maae.
I Maanskinnet stiger Skummet, det hvide Bølge-Liig;
Den hvidgraa Maage flygter med bange, hæse Skrig,
Og slaaer mod Kirke-Ruden sit stærke Vinge-Par.
See Kirken den er oplyst, som aldrig før den var,
Og huult og dæmpet stiger derinde Sangen frem,
Det er, som Tone-Bølgen kom fra de Dødes Hjem.

IV
Af fremmede Mænd er hele Kirken fuld,
De straale sært i Vaaben og i Guld;
Kun tyndt er Skjægget om den brune Kind,
De hylle sig i deres Kapper ind;
Med Raslen Sværdene mod Gulvet slaae;
Man seer en Qvinde ene blandt dem staae,

[...] Read more

poem by Report problemRelated quotes
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Share
Hans Christian Andersen

Dykker-Klokken

Det var i Aaret — — ak! nu kan jeg Aaret ikke huske;
Men Maanen skinnede ret smukt paa Træer og paa Buske.
Vor Jord er intet Paradiis; som Praas tidt Lykken lyser;
Om Sommeren man har for hedt, om Vinteren man fryser.
At melde i en Elegie, hvor tidt vi her maae græde,
Det nytter jo til ingen Ting, kan ei en Christen glæde.
Det var i Aaret, som De veed, jeg ei kan rigtig huske,
Jeg gik om Aftenen en Tour imellem Krat og Buske;
Det hele Liv stod klart for mig, men jeg var ei fornøiet;
Dog muligt var det Nordens Vind, som fik mig Vand i Øiet.
En Tanke gik, en anden kom, og, for mig kort at fatte,
Tilsidst jeg paa en Kampesteen mig tæt ved Havet satte.
I Ilden er der lidt for hedt, paa Jord, som sagt, man fryser,
Og stige i en Luft-Ballon — — nei! nei! mit Hjerte gyser;
Dog muligt at paa Havets Bund i sikkre Dykker-Klokker
Sit Liv man paa Cothurner gaaer, og ei, som her, paa Sokker.
Saa tænkte jeg, og Reisen blev til næste Dag belavet,
(I Dykker-Klokker, som man veed, kan vandres gjennem Havet).
— Af klart Krystal var Klokken støbt, de Svende frem den trække,
Tilskuere paa Kysten stod, en lang, en broget Række;
Snart var det Hele bragt i Stand, jeg sad saa luunt derinde,
Nu gleed da Snoren, Tridsen peeb, jeg blev saa sær i Sinde, -
For Øiet var det sort, som Nat, og Luften pressed' saare,
Den trykkede som Hjertets Sorg, der lettes ei ved Taare. -
Det var, som Stormens Orgel slog — jeg kan det aldrig glemme!
Som naar i Ørknen en Orkan med Rovdyr blander Stemme.
Men snart jeg blev til Tingen vant, og dette saae jeg gjerne;
Høit over mig var ravne-sort, det bruste i det Fjerne.
Der Solen stod saa rød og stor, men ei med mindste Straale,
Saa at man uden sværtet Glas „ihr' Hoheit" kunde taale.
Mig syntes Stjerne-Himlen hist i sin Studenter-Kjole
Lig Asken af et brændt Papir, hvor Smaa-Børn gaae af Skole.
— Rundt om mig klarede det op, jeg hørte Fiske bande,
Hver Gang de paa min Klokke løb og stødte deres Pande.
Men Skjæbnen, ak! det slemme Skarn, misundte mig min Glæde,
Og som en Sværd-Fisk var hun nu ved Klokkens Snoer tilstæde,
Og hurtigt gik det: „klip! klip! klip!" rask skar hun Snoren over;
Der sad jeg i min Klokke net, dybt under Havets Vover.
Først blev jeg hed, saa blev jeg kold, saa lidt af begge Dele,
Jeg trøsted' mig; Du kan kun døe, se det er her det Hele.
Men Klokken sank dog ei endnu, den drev paa Havets Strømme,
Jeg lukkede mit Øie til, og lod saa Klokken svømme.
Den foer, ret som med Extra-Post, vist sine tyve Mile,
„Und immer weiter, hop! hop! hop!" foruden Rast og Hvile.
Een Time gik, der gik vel tre, men Døden kom dog ikke,
Saa blev jeg af den Venten kjed, og aabned mine Blikke.
Ak Herreje! ak Herreje! Hvad saae jeg dog paa Bunden!
Den første halve Time jeg som slagen var paa Munden. -
Dybt under mig var Bjerg og Dal med Skove samt med Byer,
Jeg Damer saae spadsere der med store Paraplyer. -

[...] Read more

poem by Report problemRelated quotes
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Share

I Better Be Good

If I ain't cool
My daddy gonna send me
To Military School
If I ain't nice
My girlie gonna freeze me
With cold shoulder ice
If I'm real late
My teacher gonna use me
For alligator bait
So, I better be good
I better be good
If I jump on the gas
The cops are gonna jump
All over my back
If I smoke too much
Doctor says he's gonna
Put my lungs in a crutch
If I'm caught without my pants
Consuelo's dad is gonna shoot
Until he sees me dance
So, I better be good
I had better be good
You better be nice
You better be nice
You better be nice
You better be nice
Nice, nice, nice - you better be
Nice, nice, nice - you better be
Nice, nice, nice - Uh, uh, uh, uh
Nice, nice, nice
Nice, nice, nice
Nice, nice, nice
You better be nice tonight
If I spray it on the seat
Lady gonna tie a big knot
In the meat
If I spewey too fast
Lover's gonna stick
My Wrangler in a cast
If zipper grabs skin
I'll know I had it out
When I shoulda kept it in
Ow.
I better be good
I better be good
I better be good
Ooh.
You better be nice
You better be nice
You better be nice

[...] Read more

song performed by Alice CooperReport problemRelated quotes
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

Share

Orlando Furioso Canto 20

ARGUMENT
Guido and his from that foul haunt retire,
While all Astolpho chases with his horn,
Who to all quarters of the town sets fire,
Then roving singly round the world is borne.
Marphisa, for Gabrina's cause, in ire
Puts upon young Zerbino scathe and scorn,
And makes him guardian of Gabrina fell,
From whom he first learns news of Isabel.

I
Great fears the women of antiquity
In arms and hallowed arts as well have done,
And of their worthy works the memory
And lustre through this ample world has shone.
Praised is Camilla, with Harpalice,
For the fair course which they in battle run.
Corinna and Sappho, famous for their lore,
Shine two illustrious light, to set no more.

II
Women have reached the pinnacle of glory,
In every art by them professed, well seen;
And whosoever turns the leaf of story,
Finds record of them, neither dim nor mean.
The evil influence will be transitory,
If long deprived of such the world had been;
And envious men, and those that never knew
Their worth, have haply hid their honours due.

III
To me it plainly seems, in this our age
Of women such is the celebrity,
That it may furnish matter to the page,
Whence this dispersed to future years shall be;
And you, ye evil tongues which foully rage,
Be tied to your eternal infamy,
And women's praises so resplendent show,
They shall, by much, Marphisa's worth outgo.

IV
To her returning yet again; the dame
To him who showed to her such courteous lore,
Refused not to disclose her martial name,
Since he agreed to tell the style be bore.
She quickly satisfied the warrior's claim;
To learn his title she desired so sore.
'I am Marphisa,' the virago cried:
All else was known, as bruited far and wide.

[...] Read more

poem by Report problemRelated quotes
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Share

Ice Ice Baby

(vanilla ice, earthquake, m. smooth)
Yo, vip, lets kick it!
Ice ice baby, ice ice baby
All right stop, collaborate and listen
Ice is back with my brand new invention
Something grabs a hold of me tightly
Then I flow like a harpoon daily and nightly
Will it ever stop? yo -- I dont know
Turn off the lights and Ill glow
To the extreme I rock a mic like a vandal
Light up a stage and wax a chump like a candle.
Dance, bum rush the speaker that booms
Im killing your brain like a poisonous mushroom
Deadly, when I play a dope melody
Anything less than the best is a felony
Love it or leave it, you better gain way
You better hit bulls eye, the kid dont play
If there was a problem, yo, Ill solve it
Check out the hook while my dj revolves it
Ice ice baby vanilla, ice ice baby vanilla
Ice ice baby vanilla, ice ice baby vanilla
Now that the party is jumping
With the bass kicked in, the vegas are pumpin
Quick to the point, to the point no faking
Im cooking mcs like a pound of bacon
Burning them if theyre not quick and nimble
I go crazy when I hear a cymbal
And a hi hat with a souped up tempo
Im on a roll and its time to go solo
Rollin in my 5.0
With my ragtop down so my hair can blow
The girlies on standby, waving just to say hi
Did you stop? no -- I just drove by
Kept on pursuing to the next stop
I busted a left and Im heading to the next block
That block was dead
Yo -- so I continued to a1a beachfront ave.
Girls were hot wearing less than bikinis
Rockman lovers driving lamborghinis
Jealous cause Im out geting mine
Shay with a gauge and vanilla with a nine
Reading for the chumps on the wall
The chumps acting ill because theyre so full of eight balls
Gunshots ranged out like a bell
I grabbed my nine -- all I heard were shells
Falling on the concrete real fast
Jumped in my car, slammed on the gas
Bumper to bumper the avenues packed
Im trying to get away before the jackers jack
Police on the scene, you know what I mean

[...] Read more

song performed by Vanilla IceReport problemRelated quotes
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

Share

Ice Ice Baby

(vanilla ice, earthquake, m. smooth)
Yo, vip, lets kick it!
Ice ice baby, ice ice baby
All right stop, collaborate and listen
Ice is back with my brand new invention
Something grabs a hold of me tightly
Then I flow like a harpoon daily and nightly
Will it ever stop? yo -- I dont know
Turn off the lights and Ill glow
To the extreme I rock a mic like a vandal
Light up a stage and wax a chump like a candle.
Dance, bum rush the speaker that booms
Im killing your brain like a poisonous mushroom
Deadly, when I play a dope melody
Anything less than the best is a felony
Love it or leave it, you better gain way
You better hit bulls eye, the kid dont play
If there was a problem, yo, Ill solve it
Check out the hook while my dj revolves it
Ice ice baby vanilla, ice ice baby vanilla
Ice ice baby vanilla, ice ice baby vanilla
Now that the party is jumping
With the bass kicked in, the vegas are pumpin
Quick to the point, to the point no faking
Im cooking mcs like a pound of bacon
Burning them if theyre not quick and nimble
I go crazy when I hear a cymbal
And a hi hat with a souped up tempo
Im on a roll and its time to go solo
Rollin in my 5.0
With my ragtop down so my hair can blow
The girlies on standby, waving just to say hi
Did you stop? no -- I just drove by
Kept on pursuing to the next stop
I busted a left and Im heading to the next block
That block was dead
Yo -- so I continued to a1a beachfront ave.
Girls were hot wearing less than bikinis
Rockman lovers driving lamborghinis
Jealous cause Im out geting mine
Shay with a gauge and vanilla with a nine
Reading for the chumps on the wall
The chumps acting ill because theyre so full of eight balls
Gunshots ranged out like a bell
I grabbed my nine -- all I heard were shells
Falling on the concrete real fast
Jumped in my car, slammed on the gas
Bumper to bumper the avenues packed
Im trying to get away before the jackers jack
Police on the scene, you know what I mean

[...] Read more

song performed by Vanilla IceReport problemRelated quotes
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

Share

Yele

*tropical music playing in background*
Wyclef (echo):
Yo, yo, I wanna give a shout-out
To the world.
This is wyclef, cold-chillin
Out here with my pina-colada.
Yeah, baby.
Im in the islands, cold relaxin.
Right about now the carnivals
Gonna change phases.
If you got your ticket, man,
Youre allowed to come with me.
Yo, for right now Im gonna
Chill in the beach,
Check out the pretty girls
Layin back.
You know how we do, playa yo.
Im out here in the sun, baby,
Its all good!
Si ou gin zorey, tand,
Si ou gin bouche, pal.
Si pas ? a, pays en li va coul.
Quand quou yon bateau qui plein rfijis,
Si nou pas chch bon djie, encore !
Si ou gin zorey, tand,
Si ou gin bouche, pal.
Si pas ? a, pays nou libral coul.
Quand quou yon bateau qui plein rfijis,
Izrael chch bon djie, tand !
Dix milles cercueils, gad toutes cest ti-mounes.
P ap cri, mais yo pap rsucit.
Manman rl, mais cadav, pas ka tand !
Zinglin dou pass, mwen tand ? blo ! blo ! blo! blo ! ?
Lord...
Si ou gin zorey, tand,
Si ou gin bouche, pal.
Si pas ? a, pays nou li val coul.
Quand quou yon bateau qui plein rfijis,
Ha? tiens ! chch bon djie, encore!
Si ou gin zorey, tand,
Si ou gin bouche, pal.
Si pas ? a, pays nou libral coul.
Quand quou yon bateau qui plein rfijis,
Izrael chch bon djie.
Mwen con yon ha? tien.
Qui tap vend marijuana.
Police t quinbl,
Li dit cest poutet manman t gin canc ( li pas gin lagent!)
Counya li nan prison, (pou combien temps? )
Lap palm de rvolution (sans solutions!)

[...] Read more

song performed by Wyclef JeanReport problemRelated quotes
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

Share

Yel

*Tropical music playing in background*
Wyclef (echo):
Yo, yo, I wanna give a shout-out
to the world.
This is Wyclef, cold-chillin'
out here with my pina-colada.
Yeah, baby.
I'm in the islands, cold relaxin'.
Right about now the carnival's
gonna change phases.
If you got your ticket, man,
you're allowed to come with me.
Yo, for right now I'm gonna
chill in the beach,
check out the pretty girls
layin' back.
You know how we do, playa yo.
I'm out here in the sun, baby,
it's all good!
Si ou gin zorey, tand,
Si ou gin bouche, pal.
Si pas a, pays en li va coul.
Quand quou yon bateau qui plein rfijis,
Si nou pas chch bon djie, encore !
Si ou gin zorey, tand,
Si ou gin bouche, pal.
Si pas a, pays nou libral coul.
Quand quou yon bateau qui plein rfijis,
Izrael chch bon djie, tand !
Dix milles cercueils, gad toutes cest ti-mounes.
P ap cri, mais yo pap rsucit.
Manman rl, mais cadav, pas ka tand !
Zinglin dou pass, mwen tand Blo ! Blo ! Blo! Blo !
Lord
Si ou gin zorey, tand,
Si ou gin bouche, pal.
Si pas a, pays nou li val coul.
Quand quou yon bateau qui plein rfijis,
Hatiens ! chch bon djie, encore!
Si ou gin zorey, tand,
Si ou gin bouche, pal.
Si pas a, pays nou libral coul.
Quand quou yon bateau qui plein rfijis,
Izrael chch bon djie.
Mwen con yon Hatien.
Qui tap vend Marijuana.
Police t quinbl,
Li dit cest poutet manman t gin canc ( li pas gin lagent!)
Counya li nan prison, (pou combien temps?)
Lap palm de rvolution (sans solutions!)

[...] Read more

song performed by Wyclef JeanReport problemRelated quotes
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

Share

Juleaftenen (Christmas Eve )

Hvo minnes ikke
et vær, han tror, ei himlen mer kan skikke?
et vær som om hver sjel, fra Kains til den,
Gud sist fordømte,
den jord forbannet, fra helvete rømte,
som fristet dem å svike himmelen?....
Et vær, hvis stemmes
forferdelser ei mere kan forglemmes?
Thi alle tenkte: det må være sendt
for min skyld ene;
orkanens tordner meg kun meg de mene;
min synd er blitt åndene bekjent...
Et vær, hvis styrke
kan lære prest og troende å dyrke
demoner i det element, hvis brak
den gamle høre
fra barnsben kan i sitt bemoste øre
et skyens jordskjelv, luftens dommedag?
Et vær, som rystet
den sterkes hjerte i dets skjul i brystet,
et himmelvær, hvori sitt eget navn
han påropt hørte
av ånder, stormene forbi ham førte,
mens hver en tretopp hylte som en ravn? Men ravnen gjemte
seg selv i klippen, ulven sulten temte,
og reven våget seg ikke ut.
I huset sluktes
hvert lys, og lenkehunden inneluktes....
I slikt vær, da får du bønner, Gud!

I slikt vær - det var en juleaften -
da natt det ble før dagens mål var fullt,
befant en gammel jøde, nær forkommen,
seg midt i Sverigs ørken, Tivedskogen.
Han ventedes til bygden denne side
fra bygdene på hin, for julens skyld,
av pikene med lengsel, thi i skreppen
lå spenner, bånd og alt hva de behøvde
for morgendagen, annen dag og nyttår.
Det gjorde lengselen spent, men ikke bange;
thi ennu hadde "Gamle-Jakob" aldri
dem sviktet noen jul: Han kom så visst
som juleaftenen selv.
"Tyss! var det atter stormen,
som hylte gjennom grenene? Det skrek.
Nu skriker det igjen." Og Gamle-Jakob
fluks stanser lyttende for annen gang.
Nu tier det. Thi stormen øker på,
som fossen drønner over den, der drukner.
Han vandrer atter. "Tyss! igjen en lyd!"

[...] Read more

poem by Report problemRelated quotes
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Share

XI. Guido

You are the Cardinal Acciaiuoli, and you,
Abate Panciatichi—two good Tuscan names:
Acciaiuoli—ah, your ancestor it was
Built the huge battlemented convent-block
Over the little forky flashing Greve
That takes the quick turn at the foot o' the hill
Just as one first sees Florence: oh those days!
'T is Ema, though, the other rivulet,
The one-arched brown brick bridge yawns over,—yes,
Gallop and go five minutes, and you gain
The Roman Gate from where the Ema's bridged:
Kingfishers fly there: how I see the bend
O'erturreted by Certosa which he built,
That Senescal (we styled him) of your House!
I do adjure you, help me, Sirs! My blood
Comes from as far a source: ought it to end
This way, by leakage through their scaffold-planks
Into Rome's sink where her red refuse runs?
Sirs, I beseech you by blood-sympathy,
If there be any vile experiment
In the air,—if this your visit simply prove,
When all's done, just a well-intentioned trick,
That tries for truth truer than truth itself,
By startling up a man, ere break of day,
To tell him he must die at sunset,—pshaw!
That man's a Franceschini; feel his pulse,
Laugh at your folly, and let's all go sleep!
You have my last word,—innocent am I
As Innocent my Pope and murderer,
Innocent as a babe, as Mary's own,
As Mary's self,—I said, say and repeat,—
And why, then, should I die twelve hours hence? I—
Whom, not twelve hours ago, the gaoler bade
Turn to my straw-truss, settle and sleep sound
That I might wake the sooner, promptlier pay
His due of meat-and-drink-indulgence, cross
His palm with fee of the good-hand, beside,
As gallants use who go at large again!
For why? All honest Rome approved my part;
Whoever owned wife, sister, daughter,—nay,
Mistress,—had any shadow of any right
That looks like right, and, all the more resolved,
Held it with tooth and nail,—these manly men
Approved! I being for Rome, Rome was for me.
Then, there's the point reserved, the subterfuge
My lawyers held by, kept for last resource,
Firm should all else,—the impossible fancy!—fail,
And sneaking burgess-spirit win the day.
The knaves! One plea at least would hold,—they laughed,—
One grappling-iron scratch the bottom-rock

[...] Read more

poem by from The Ring and the BookReport problemRelated quotes
Added by Veronica Serbanoiu
Comment! | Vote! | Copy!

Share

The Tower Beyond Tragedy

I
You'd never have thought the Queen was Helen's sister- Troy's
burning-flower from Sparta, the beautiful sea-flower
Cut in clear stone, crowned with the fragrant golden mane, she
the ageless, the uncontaminable-
This Clytemnestra was her sister, low-statured, fierce-lipped, not
dark nor blonde, greenish-gray-eyed,
Sinewed with strength, you saw, under the purple folds of the
queen-cloak, but craftier than queenly,
Standing between the gilded wooden porch-pillars, great steps of
stone above the steep street,
Awaiting the King.
Most of his men were quartered on the town;
he, clanking bronze, with fifty
And certain captives, came to the stair. The Queen's men were
a hundred in the street and a hundred
Lining the ramp, eighty on the great flags of the porch; she
raising her white arms the spear-butts
Thundered on the stone, and the shields clashed; eight shining
clarions
Let fly from the wide window over the entrance the wildbirds of
their metal throats, air-cleaving
Over the King come home. He raised his thick burnt-colored
beard and smiled; then Clytemnestra,
Gathering the robe, setting the golden-sandaled feet carefully,
stone by stone, descended
One half the stair. But one of the captives marred the comeliness
of that embrace with a cry
Gull-shrill, blade-sharp, cutting between the purple cloak and
the bronze plates, then Clytemnestra:
Who was it? The King answered: A piece of our goods out of
the snatch of Asia, a daughter of the king,
So treat her kindly and she may come into her wits again. Eh,
you keep state here my queen.
You've not been the poorer for me.- In heart, in the widowed
chamber, dear, she pale replied, though the slaves
Toiled, the spearmen were faithful. What's her name, the slavegirl's?
AGAMEMNON Come up the stair. They tell me my kinsman's
Lodged himself on you.
CLYTEMNESTRA Your cousin Aegisthus? He was out of refuge,
flits between here and Tiryns.
Dear: the girl's name?
AGAMEMNON Cassandra. We've a hundred or so other
captives; besides two hundred
Rotted in the hulls, they tell odd stories about you and your
guest: eh? no matter: the ships
Ooze pitch and the August road smokes dirt, I smell like an
old shepherd's goatskin, you'll have bath-water?
CLYTEMNESTRA
They're making it hot. Come, my lord. My hands will pour it.

[...] Read more

poem by Report problemRelated quotes
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Share
Hans Christian Andersen

Februar

'- Mark og Enge dækkes af den hvide Snee,
Paa de døde Blomster vil ei Livet see;
Dog, mens Vinterkulden trykker Jordens Kyst,
Anelse og Længsel fylder hvert et Bryst -!'

*
Maanen, som en Havfrue, fra den fjerne Old,
Svømmer hen ad Himlen, deilig, men saa kold.
Skoven staaer med Riimfrost, glimrende og hvid,
Drømmer vist i Natten om sin Sommertid,
Om de grønne Blade med den friske Duft,
Om de smukke Blomster og den varme Luft.
Ja, hvert Træ i Skoven har sin Sommer-Drøm,
Der, som Digter-Hjertets, døer i Tidens Strøm.
Mark og Enge dækkes af den hvide Snee,
Paa de døde Blomster vil ei Livet see;
Dog, mens Vinterkulden trykker Jordens Kyst,
Anelse og Længsel fylder hvert et Bryst.

Som et Skyggebilled', sat mod Luftens Blaa,
Staaer hist Herregaarden, der er Taarne paa!
Alt er gothisk gammelt, hvilket Malerie!
Ret som Riddertiden slumrede deri.
Under Vindebroen, ved de frosne Rør,
Er' i Muren Huller; der var Fængsler før.
Vaabenet med Indskrift over Porten staaer,
Og om Vindueskarmen kunstigt Løvværk gaaer.
Mellem to Karnapper groer en mægtig Lind,
Der, ad Vindeltrappen, vil vi træde ind.
Hvilke gamle Døre! og hvor de er' smaae!
Ovenover stolte Hjortetakker staae.

Gjennem hele Fløien strækker sig en Gang,
Maaneskinnet gjør den mere dyb og lang.
Riddersmænd og Fruer, mens vi gaae forbi,
See, som bundne Aander, fra hvert Malerie.
Hvem er vel hin Ridder med det mørke Blik?
Engang stolt og modig, han i Livet gik;
Mægtigt svulmed' Hjertet, Jorden har ham gjemt,
Ei hans Slægt man kjender, her hans Navn er glemt!
Hvilken deilig Qvinde! Liv og Aand man seer.
Og af disse Former er nu intet meer?
Intet meer, undtagen dette Farvespil,
Som hver Livets Sommer meer henbleges vil!
Dette Smiil om Munden, dette Tanke-Blik,
Denne Sundheds-Farve hendes Kinder fik;
Alt er Støv og Aske, Alt i Jorden gjemt,
Og, som Hjertets Drømme, Sorg og - Glæde, glemt!

Tys! fra Salen klinger Toners Harmonie,

[...] Read more

poem by Report problemRelated quotes
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Share

Give Your Heart To The Hawks

1 he apples hung until a wind at the equinox,

That heaped the beach with black weed, filled the dry grass

Under the old trees with rosy fruit.

In the morning Fayne Fraser gathered the sound ones into a

basket,

The bruised ones into a pan. One place they lay so thickly
She knelt to reach them.

Her husband's brother passing
Along the broken fence of the stubble-field,
His quick brown eyes took in one moving glance
A little gopher-snake at his feet flowing through the stubble
To gain the fence, and Fayne crouched after apples
With her mop of red hair like a glowing coal
Against the shadow in the garden. The small shapely reptile
Flowed into a thicket of dead thistle-stalks
Around a fence-post, but its tail was not hidden.
The young man drew it all out, and as the coil
Whipped over his wrist, smiled at it; he stepped carefully
Across the sag of the wire. When Fayne looked up
His hand was hidden; she looked over her shoulder
And twitched her sunburnt lips from small white teeth
To answer the spark of malice in his eyes, but turned
To the apples, intent again. Michael looked down
At her white neck, rarely touched by the sun,
But now the cinnabar-colored hair fell off from it;
And her shoulders in the light-blue shirt, and long legs like a boy's
Bare-ankled in blue-jean trousers, the country wear;
He stooped quietly and slipped the small cool snake
Up the blue-denim leg. Fayne screamed and writhed,
Clutching her thigh. 'Michael, you beast.' She stood up
And stroked her leg, with little sharp cries, the slender invader
Fell down her ankle.

Fayne snatched for it and missed;


Michael stood by rejoicing, his rather small

Finely cut features in a dance of delight;

Fayne with one sweep flung at his face

All the bruised and half-spoiled apples in the pan,

[...] Read more

poem by Report problemRelated quotes
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Share
Hans Christian Andersen

June

'Glemt er nu Vaarens Kamp og Vinter-Sorgen,
Til Glæde sig forvandler hvert et Suk.
Skjøn som en Brud, den anden Bryllups-Morgen,
Ei længer Barn, og dog saa ung og smuk,
Den skjønne Junimaaned til os kommer;
Det er Skærsommer! -

*
De høie Popler hæve sig saa slanke,
I Hyldetræet qviddrer Fuglen smukt.
Paa Gjærdet groer den grønne Humle-Ranke,
Og Æble-Blomstret former sig til Frugt.
Den varme Sommerluft fra Skyen strømmer,
Sødt Hjertet drømmer!

Paa Engen slaae de Græs; hør, Leen klinger.
Paa Himlen smukke Sommerskyer staae.
Og Kløvermarken Røgelse os svinger,
Mens høit i Choret alle Lærker slaae.
- Med Vandringsstav hist Ungersvenden kommer
Hjem i Skærsommer.


Ungersvenden.
Alt jeg Kirketaarnet øiner,
Spiret kneiser stolt derpaa.
Og hvor Marken hist sig høiner,
End de fire Pile staae.
Her er Skoven. Store Rødder
Før af Træerne der laae.
Her, som Dreng, jeg plukked' Nødder,
Og trak Jordbær paa et Straa!
- Barndoms Minder mig besjæle!
Jeg vil flyve, jeg vil dvæle!
Grønne Skov, min Barndoms Ven,
Kan Du kjende mig igjen?
Grønne Hæk, du brune Stamme,
Jeg, som før, er end den samme,
Har vel seet og hørt lidt meer,
Ellers Du den Samme seer! -
Her er Pladsen end med Vedet,
Godt jeg kjender Parken der!
Her er Stenten tæt ved Ledet,
Gud, hvor lille den dog er!
Alt jeg kjender her saa godt,
Men det er saa nært, saa smaat -
Det var stort, da jeg var liden,
Jeg er bleven større siden! -
- Lille Fugl paa grønne Qvist,
Saae Du mig derude hist,

[...] Read more

poem by Report problemRelated quotes
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Share

I Paid The Price

See notes below
Well Im sick and tired
Of your alibis,
And your indiscreet lies
Just wont get you by,
Over and over and over and over again.
And your family,
Your forced superiority,
Your azure delusions of grandeur,
Are gonna cut you free,
Over and over and over and over again.
Youre as cold as ice.
Ahh, youre not miss nice,
And I paid the price.
Ahh, you can count me out.
Oh, without a doubt,
I paid the price.
And up and down, round, round you go,
But you know one monkey
Dont stop no show.
Its plain to see
Youre in need of help,
But I just cant go on
And whip myself
Over and over and over, over again.
Ahh, you can count me out.
Ahh, without a doubt,
You know, I paid the price.
Ahh, youre not miss nice.
Youre as cold as ice,
And I paid the price.
Yes I did.
You know I did.
And I just wanna know
Whos your sponsor.
I just wanna know, oh,
I just a-wanna know, oh,
I just a-wanna know, oh,
Whos your angel.
{backup singers} [i paid the price.]
Sing the song.
[i paid the price.]
[i paid the price.]
[i paid the price.]
And dont discriminate your angel.
[i paid the price.]
And dont discriminate your sponsor.
[i paid the price.]
And be good to your angel.
[i paid the price.]

[...] Read more

song performed by Van MorrisonReport problemRelated quotes
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

Share

Eht Emas

There once was a place where everyone was Tan
Every woman, child, and man
Tan hair, Tan shoes, Tan skin, and Tan clothes
Why they were all Tan is something that nobody knows
For you see in this place of monotonous living un-Tan beings were unheard of
There was a very strange thing about these Tan people.
For you see the Tan people had wings but many feared to fly
A Yellow man came to this place one day
It seemed that the Yellow man was strange
His hair was not Tan and his skin was not Tan
He smiled more often and dressed funny too
His name was Alabazoo
He came from a place called Tnereffid
The Tan people were irate and filled with hate
Who did this Yellow man think he was?
As much as the Yellow man tried to be liked the Tan people would not budge
The Yellow man offered the Tan people Brownies they wanted Fudge
Though it seems some of Tan people preferred Brownies,
Some secretly wished for Fudge
They growled and they hissed until the Yellow man left
Leaving the Tan people of Lamron to their life.
The Tan people still exist but is seems that they reside only in Sdnim now.

poem by Report problemRelated quotes
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Share
 

Search


Recent searches | Top searches